
m0NESY trækker G2 over stregen igen
m0NESY skal bruge noget hjælp.
Lynet, som kommentatorer ynder at kalde ham, skød 33 i den regulære spilletid mod Eternal Fire. Alligevel skulle G2 bruge overtid for at kunne nedlægge XANTARES og co.
Tyrkerne med Calyx i front var første hold til at ramme de 12 runder i den regulære spilletid, men G2 tog de sidste tre runder i streg på T-siden for at bringe kampen i overtid.
Her var G2 komfortable, og med et par gode calls på T-siden af HooXi fik de lukket kampen i første overtid.
G2 er nu 2-0 og snublende tæt på majoren i København. De slutter sig til FaZe og Virtus.pro i den favorable position efter første spilledag.
Eternal Fire rammer 1-1 bracket sammen med bl.a. Falcons.
16 hold fra RMR A kæmper om pladser videre til majoren i København.
For at gå videre til majoren kræver det tre sejre i gruppespillet, mens man med tre nederlag er ude af løbet. Specielt er det dog for hold, der går 2-3, da disse går videre til Last Chance Qualifier, hvor der er yderligere én plads videre.
De første kampe spilles som Bo1, indtil man har enten to sejre eller to nederlag. Herfra bliver det Bo3-kampe.
Sådan har holdene klaret sig indtil videre
2-0:
FaZe
G2
Virtus.pro
1-0:
NAVI
Enterprise
1-1:
fnatic
Eternal Fire
Falcons
9 Pandas
AMKAL
BetBoom
KOI
0-2:
3DMAX
NIP
Into the Breach
SAW




























