NAVI er nu blot én sejr fra slutspillet.

NAVI sender tyrkere hjem

s1mples erstatning i NAVI viste, hvorfor han blev valgt til at erstatte superstjernen.

NAVI er stadig med i opløbet om slutspilspladser til IEM Katowice.

Mandag aften sendte de nemlig Eternal Fire ud af den prestigefyldte turnering for at skyde sig videre til lowerbracket-finalen.

Tyrkerne, og særligt XANTARES, startede ellers godt ud på Nuke. Her kunne NAVI ikke finde et forsvar til XANTARES, som på ægte XANTARES-stil dominerede og skød Eternal Fire til første map.

Riffelstjernen var endnu bedre på Mirage, men her var NAVI vågnet op og leverede en flot holdindsats. Det kunne XANTARES ikke hamle op med alene, og det var derfor også den ukrainske organisation, som hev sejren hjem.

Så ventede Anubis, og her var luften gået af ballonen for XANTARES. Han fandt slet ikke sit vante niveau frem, og det var derfor en smal sag for NAVI at hente sejren hjem. 13-5 lød scoren på på Anubis, da NAVI spolerede Eternal Fires drømme.

Natus Vincere
2 - 1
Eternal Fire
Alle maps
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ihor 'w0nderful' Zhdanov 57 - 32 +25 85.7 81.0% 1.42
Mihai 'iM' Ivan 46 - 36 +10 82.7 81.0% 1.28
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 49 - 35 +14 81.8 81.0% 1.25
Justinas 'jL' Lekavicius 46 - 38 +8 70.2 74.6% 1.07
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 29 - 41 -12 66.6 81.0% 0.88
Eternal Fire K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 46 - 44 +2 83.7 71.4% 1.06
Özgür 'woxic' Eker 40 - 43 -3 62.0 68.3% 0.97
Buğra 'Calyx' Arkın 38 - 43 -5 59.9 69.8% 0.93
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 31 - 51 -20 61.5 61.9% 0.77
Engin 'MAJ3R' Küpeli 25 - 48 -23 53.6 52.4% 0.67
Faktaboks

6 hold skal findes til slutspillet:

Allerede videre:
Spirit
ENCE
FaZe
MOUZ

Kæmper stadig:
GamerLegion
NaVi
G2
Falcons
Danmark Heroic
Monte

Er ude:
Vitality
Apeks
USA Complexity
Rebels
Cloud9
Eternal Fire

#1(Med 3 svar)
6. februar 2024 kl. 09:30
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Kæmpe respekt for det Eternal Fire har leveret her i Katowice. Jeg tør godt sige, at de nu er en varm kandidat til, at spille sig til Majoren.

Det er vildt, hvor meget dette hold har forbedret sig med CS2s udgivelse og Wicadias tilgang. Han, Wicadia, er et kæmpe talent, og så er han hårdtarbejdende og all 'bout the grind! Ham og XANTARES er vanvittige.

Det er også vildt, hvor meget de taktisk har forbedret sig. De er ikke længere afhængige af individuelle præstationer. Deres mid-rounds er klart forbedret, og de er i det hele taget mere taktisk disciplinerede, synes jeg. Det smitter også af på spillere som woxic og (gode, gamle, 33-årige) MAJ3R, som begge har fundet melodien og oppet deres game, netop som en konsekvens af, at de fungerer bedre som et hold. Af samme grund, er de heller ikke længere lige så afhængige af XANTARES (eller Wicadia), om end de to stadig bare river hoveder af efter behag.

Nu må og skal de regnes som et tier 1 hold, også selv om de tabte denne kamp (og opgøret mod FaZe dagen før). De har vist, at de endelig kan spille op med selv de bedste!

Med det sagt, så gik den ikke længere i går mod et NAVI-hold, som fandt formen igen. Tyrkerne faldt dog med ære.
#2(Med 1 svar)
6. februar 2024 kl. 10:06
aGk
Dust2TV sub
Som en der ikke har fuldt EF særlig tæt, må jeg sige at de imponerede mig meget i går.

Hold da op hvor er XANTARES vild.
#3(Med 0 svar)
6. februar 2024 kl. 10:56
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Ja, det er nærmest skræmmende så tårnhøjt et niveau, han stadig viser. Hvis jeg var Wicadia, kunne jeg nærmest ikke have ønsket mig en bedre læremester!
#4(Med 0 svar)
6. februar 2024 kl. 11:29
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Tror også nemt EF kan blive et mainstay i gruppespillet ved de største turneringer i år.

Så er spørgsmålet, om de kan tage skridtet videre og spille sig til kvart- og semifinaler.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.