
Sidste spillerunde inden transfervinduet starter i aften
POWER Ligaen sæson 25 er godt i gang, og vi er nu nået til sidste spilleuge inden transfervinduet.
Derfor har holdene og spillerne blot i aften til at bevise dem selv, inden den muligvis står på udskiftninger i næste uge, når transfervinduet åbner.
Et af de hold, der har haft en svær sæson, er Preasy Rising, som ligger på sidstepladsen med 0 point. Det er selvfølgelig ikke optimalt, fortæller Griller til Dust2.dk, men han føler alligevel, holdet har været godt med i flere kampe.
Selvom vi har tabt, har det slet ikke været chanceløst. Vi har haft nogle tætte kampe, hvor jeg tror, nervøsitet spiller en stor rolle, når det begynder at blive tæt. Vi taber på små fejl, men jeg har aldrig spillet på et hold, hvor der er blevet arbejdet så hårdt, som vi gør nu. Derfor er jeg ikke bange for, at de tætte kampe nok skal gå i vores favør i fremtiden, når nerverne forsvinder lidt. Det er selvfølgelig en træls start, men vi skal nok få vendt skuden.
Preasy Rising rykkede direkte op fra 1. division i den sidste sæson af POWER Ligaen, og her var Griller faktisk den spiller på holdet, som var værst baseret på rating.
Det har set helt anderledes ud i denne sæson, hvor Griller er holdets bedst ratede spiller med en rating på 0.99 efter de første fire kampe for holdet. Ifølge ham selv skyldes det primært, at han har fået hjælp af holdets coach, AcilioN.
Efter AcilioN er kommet ind, har jeg lært meget. Det meste handler dog om, at jeg spillede med hovedet under armen i 1. division. Nu har jeg lært en masse og føler, at jeg gør meget mere for holdet. Så jeg vil helt sikkert sige, at jeg haft en stor udvikling fra sidste sæson i 1. division til nu.
Preasy Rising har tre vigtige kampe på programmet mandag, hvor de møder XI Esport, Sashi og IMA PROBLEM. Her regner Griller med tre gode kampe, hvor den mod Sashi bliver den sværeste.
Det er selvfølgelig tre vigtige kampe i aften, da vi er 0-4. Vi håber på en god aften, og hvis vi spiller vores spil, skal det nok blive nogle gode kampe. Sashi er klart det sværeste hold i aften, men vi er ikke bange for at tage kampen op.
Stillingen i POWER Ligaen:
Sådan sender Dust2tv mandag aften:
-
18:00 -
CEPTER BITSKINS vs.
Astralis Talent -
19:00 -
Preasy Rising vs.
Sashi Esport -
20:00 -
Astralis Talent vs.
Sashi Esport -
21:00 -
Copenhagen Wolves vs.
IMA PROBLEM























