donk spiller den første store LAN-turnering i sin karriere og allerede klar til slutspillet i Katowice.

Første hold klar til slutspillet i Katowice

Efter endnu en dominerende fremvisning, så er Spirit videre til slutspillet i IEM Katowice.

Dette skete efter en 2-0-sejr over Complexity, som ikke havde deres bedste dag på kontoret.

donk og Spirit-mandskabet er kommet til Katowice med en stor portion selvtillid, og søndag eftermiddag skulle Complexity stoppe Spirits sejrsstime.

Kampen blev ikke en tæt affære, da donk endnu engang fik vist sit kæmpe talent frem, da han på første map fik en rating på 2.06 i en 13-3-sejr på Ancient.

På Overpass vandt Complexity pistolrunden i starten, men igen var det russiske mandskab ikke til at stoppe. De vandt 13-5, og er dermed sikret en plads i slutspillet, hvilket betyder, at Spirit skal en tur forbi Arena Spodek i Katowice.

Spirit skal i aktion igen på tirsdag, hvor enten FaZe eller Eternal Fire venter. På tirsdag gælder der en plads til semifinalen ved IEM Katowice, mens taberen af den kamp skal spille i kvartfinalen.

For Complexity betyder det, at de skal i lower bracket-semifinalen, hvor Rebels eller Falcons bliver deres næste modstander.

Spirit
2 - 0
Complexity
Alle maps
Spirit K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danil 'donk' Kryshkovets 38 - 22 +16 105.3 79.4% 1.78
Boris 'magixx' Vorobiev 27 - 16 +11 88.1 82.4% 1.43
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 27 - 15 +12 83.9 85.3% 1.33
Leonid 'chopper' Vishnyakov 20 - 17 +3 64.5 79.4% 1.26
Myroslav 'zont1x' Plakhotia 19 - 19 +0 67.4 82.4% 1.10
Complexity K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Håkon 'hallzerk' Fjærli 20 - 27 -7 65.0 67.6% 0.97
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 20 - 24 -4 75.7 67.6% 0.87
USA Ricky 'floppy' Kemery 14 - 26 -12 46.9 58.8% 0.66
USA Michael 'Grim' Wince 16 - 27 -11 57.9 50.0% 0.60
Johnny 'JT' Theodosiou 19 - 28 -9 56.6 55.9% 0.60
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.