
Serbisk bøf: "Fokusér på dit eget hold"
kassad og X-bøf. Nævn en mere ikonisk duo.
Vi har tidligere her på siden dækket kontroversen mellem den serbiske coach kassad og danske HooXi, der har stukket til hinanden løbende i løbet af det sidste år.
Nu er kassad igen kommet i vælten med en fra G2, men denne gang er det organisationens GM, serbiske peca, som har startede den omtalte "beef".
Ifølge kassad er en transfer af m0NESY fra G2 til Cloud9 det mest åbenlyse "move" i løbet af de sidste par år.
Hertil svarede peca, at m0NESY ikke er til salg, hvilket kassad mener er en midlertidig status.
Alvorlig anklage
Og det var her, at det begyndte at blive personligt.
peca opfordrede nemlig kassad til at fokusere på sit eget hold, BLEED, i stedet for at snakke om G2 og Cloud9, hvorefter kassad returnerede med en opfordring til at betale deres bænkede spillere, hvad organisationen skylder dem.
Her må man formode, at kassad taler om australske jks, der i øjeblikket er den eneste bænkede spiller i G2's Counter-Strike-division.
peca har ikke svaret offentligt på anklagen endnu. Hans hold er i skrivende stund i gang med at spille åbningskampen ved IEM Katowice 2024 mod Heroic.



























