
Sportsstjerners CS-hold mødes: "Jeg er allerede nervøs"
Fredag aften bliver IEM Katowice Play-In afgjort, og her har nogle af verdens helt store sportsstjerner meget på spil.
Rebels Gaming og M80 mødes nemlig om en plads videre til IEM Katowice, og begge organisationer er ejet helt eller delvist af nogle af verdens helt store sportsstjerner.
Rebels Gaming har nemlig fodboldstjernerne David De Gea, Juan Mata og Bruno Fernandes i ejerkredsen, mens vi skal til en anden sportsgren for at finde M80-ejeren.
Verdens tredje bedste tennisspiller, Daniil Medvedev, købte sig nemlig ind i M80 tilbage i november 2023, og også han har derfor noget i klemme fredag aften.
To af sportsstjernerne har også vist interesse for opgøret på det sociale medie X.
Her ønskede Medvedev nemlig først sit hold tillykke med sejren over Rooster torsdag, inden han også sendte en hilsen David De Geas vej.
Stort tillykke til M80 med at vinde deres kamp til IEM Katowice. Den næste kamp er mod Rebels Gaming. Held og lykke, David De Gea, og vi ses i morgen lød det fra Medvedev.
Der gik da heller ikke længe, inden den spanske målmand svarede tilbage, hvor han blandt andet skrev, at nervøsiteten har ramt ham.
Jeg er allerede nervøs. Jeg håber, de spiller bedre end os i Rainbox Six Siege, skrev målmanden efterfulgt af en grinesmiley.
































