Gabriel Jesus har fået sit ban hævet.

Fodboldstjernes ban hævet

Gabriel Jesus kan nu igen spille Counter-Strike 2.

Tirsdag scorede han for Arsenal i Premier League, og det skal fejres med Counter-Strike onsdag.

Brasilianske Gabriel Jesus har nemlig fået sit ban fra CS2 hævet, hvorfor han nu igen kan spille CS2, og det er noget, der gør den brasilianske stjerne glad.

I et opslag på X natten til onsdag skrev superstjernen nemlig, at tirsdag var en fantastisk dag - ikke kun på grund af sejren i Premier League, men også, fordi hans ban var hævet, og at han derfor skulle bruge onsdag på at spille Counter-Strike.

Gabriel Jesus blev udelukket den 22. januar, hvorefter han gik på X og bad Valve om at tage sig af sagen og fjerne hans ban, som han selv mente var uretmæssigt, så han igen kunne spille.

Nu er hans bønner altså blevet hørt, og han kan igen vise sig frem inde på serveren, ligesom han gør det på fodboldbanen til daglig.

Historien melder ikke noget om, hvorfor hans ban er blevet hævet, andet end at hovedpersonen selv skriver, at Valve har kigget kontoen igennem og fjernet bannet.

#1(Med 0 svar)
31. januar 2024 kl. 12:32
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg synes det er fantastisk der er flere fodboldspillere, der promoverer spillet! Så længe de ikke cheater :D

Men kom nu for dulan med en ny Operation og en kæmpe update. Jeg tænker (nok nærmere håber) det lander lige inden RMR'en!
#2(Med 6 svar)
31. januar 2024 kl. 13:12
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hold kæft en forskels behandling.

Føj for satan siger jeg bare.
Som jeg også skrev i det andet indlæg, havde det været en almindelig person uden status var der bare kommet et generic svar tilbage om at vac er endegyldigt og desværre ikke kan løftes.

Valve er og forbliver et diktatur der skider pøblen.

Det her pisser mig faktisk mere af end jeg lige havde regnet med. 😂
#3(Med 5 svar)
31. januar 2024 kl. 13:15
JSand
Dust2 fantasy vinder
Nu var det jo ikke et VAC-ban, han fik, men i stedet et game-ban.
#4(Med 4 svar)
31. januar 2024 kl. 15:35
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Er det bekræftet? For jeg læste det som vacban i sidste indlæg hvor vi også diskuterede det frem og tilbage.

dust2.dk/nyheder/43726/fodboldstjerne-er-blevet-ba..

Her skriver i vacban
#5(Med 3 svar)
31. januar 2024 kl. 15:38
JSand
Dust2 fantasy vinder
Jeg mener altså, at vi også skrev, det var et game-ban i vores sidste artikel - det var bare ham selv, der kaldte det et VAC-ban. Hvis man skal tro den tekst, der stod på hans profil fra hans oprindelige Twitter-opslag, så oversættes det vist også til 'game-ban' og ikke VAC-ban, så ja

Og nej - vi kalder det et game-ban, men skriver, at han selv kalder det VAC-ban :D
#6(Med 2 svar)
31. januar 2024 kl. 16:14
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ah ja kan jeg godt se lige ovenover.

Men er det bekræftet det var game ban eller?

Det ændre jo tingene lidt. Da gameban også kan være for grief eller spam report.
Var det reelt et vacban havde jeg hvert fald været forarget 🤪😂
#7(Med 1 svar)
31. januar 2024 kl. 16:20
JSand
Dust2 fantasy vinder
Jeg er helt overbevist om, at det var et game-ban. Oversættelsen fra det, der stod på hans Steam-profil, er '1 game ban on record'. Hvis det havde været et VAC-ban, havde der stået VAC i stedet for 'game ban'. Så ja, det må unægteligt have været et game-ban
#8(Med 0 svar)
31. januar 2024 kl. 16:58
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fair 😀👍🏻 tak for svar. I stand corrected.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.