stavn møder sine gamle holdkammerater fra Heroic.

Stor optakt: stavn og jabbi møder Heroic for første gang

Der er mere end blot en sejr på spil, når de to bedste danske mandskaber støder sammen for første gang, siden stavn og jabbi tog det forbudte skifte til Astralis.

Ventetiden er endelig ovre, for nu skal årets første store CS2-turnering skydes i gang i Katowice, Polen.

Set med danske briller, starter turneringen ud med et brag af en kamp, da Heroic støder sammen med ærkerivalerne fra Astralis i åbningskampen.

Det er første gang siden BLAST Premier Fall Final i Royal Arena i København, at to af Danmarks bedste mandskaber støder sammen, ligesom stavn og jabbi for første gang møder sine tidligere holdkammerater sjuush og TeSeS.

Første møde mellem nye Astralis-spillere og Heroic

stavn og jabbi skiftede til Astralis kort efter den føromtalte turnering i Royal Arena. Et skifte, som langtfra gik stille for sig, efter Heroic meldte ud, at stavn og jabbi angiveligt skulle have presset cadiaN ud af Heroic.

Dette gjorde ikke andet end at gøre rivaliseringen større end før, og der er derfor mere end bare en sejr på spil, når de to hold støder sammen kl. 15:30.

Holdene støder sammen i Play-in-turneringen til IEM Katowice, hvorfor det også er en sejr, der kan have stor betydning for fremtiden og chancerne i Polen.

Vinderen af opgøret møder nemlig det bedste hold af BIG og ENCE i en kamp om en plads i hovedturneringen, mens taberen skal spille mod holdet, der taber i opgøret mellem BIG og ENCE.

Forventede maps

Begge mandskaberne er stadig meget tidligt i processen med deres nye startfemmer, hvorfor det kan være lidt svært at forudsige, hvilket map holdene krydser klinger på.

Et par ting er dog allerede sikkert.

Astralis spiller overhovedet ikke Anubis, og Heroic har ikke spillet Inferno med den nye startfemmer. Disse to maps bliver derfor insta-bannet, uanset hvilket hold der indleder vetoen.

Det er herfra, det begynder at blive lidt mere vanskeligt at forudsige, hvad holdene kommer til at gøre i veto-processen. Astralis har spillet Vertigo syv gange de sidste tre måneder, mens Heroic har kun været på skyskraberen én enkelt gang.

Det ville derfor ikke komme som den store overraskelse, hvis Heroic skulle ønske at fjerne Vertigo, hvilket nok ville få Astralis-mandskabet til at sige farvel og tak til Mirage. Og omvendt, hvis vetoen starter med Astralis.

Det efterlader bare tre maps; Nuke, Overpass og Ancient. Astralis blander ret godt i de maps, de vælger først i deres bedst-ud-af-tre-opgør, men da åbningskampen er bedste-ud-af-én, skal de prioritere.

Heroic vil med stor sandsynlighed hellere spille Ancient end Overpass, og Astralis vil nok også hellere afgøre kampen på Ancient end Nuke. Dust2.dk forudsiger derfor, at kampen bliver afviklet på Ancient.

Herunder er Dust2.dk's forudsigelse af vetoen.

Astralis starter vetoen

  • Astralis banner Anubis

  • Heroic banner Inferno

  • Astralis banner Mirage

  • Heroic banner Vertigo

  • Astralis banner Nuke

  • Heroic banner Overpass

  • Ancient leftover

Heroic stater vetoen

  • Heroic banner Inferno

  • Astralis banner Anubis

  • Heroic banner Vertigo

  • Astralis banner Mirage

  • Heroic banner Overpass

  • Astralis banner Nuke

  • Ancient leftover

Spiller for spiller

Det er ikke mange kampe, holdenes nye startfemmer har under bæltet, men flere af profilerne har allerede vist karakter i starten af 2024.

blameF leverede en flot præstation til BLAST-gruppespillet i København, og nicoodoz har allerede bevist sit værd som en af de bedste spillere i CS2.

Over hele linjen er holdene stort set helt lige indbyrdes. Det bliver derfor en kamp, hvor taktikken kommer til at spille den største rolle, medmindre en individualist som NertZ eller stavn skulle overtage kampen.

Danmark Heroic

  • Danmark nicoodoz - 1.26

  • NertZ - 1.19

  • Danmark TeSeS - 1.11

  • kyxsan - 1.05

  • Danmark sjuush - 1.04

Danmark Astralis

  • Danmark blameF - 1.20

  • Danmark device - 1.15

  • Danmark stavn - 1.10

  • Danmark Staehr - 1.06

  • Danmark jabbi - 1.02

Statistikkerne er fra de sidste tre måneder.

Bookmakernes vurdering

*Odds er hentet kl. 13:10. Alle odds er reklamelinks | Min. 18 år, Regler og vilkår gælder, Spil ansvarligt, ROFUS.nu, StopSpillet.dk

Ifølge bookmakeren Bet365 er Astralis favoritter til at tage sejren i danskerderbyet. device og kompagni giver nemlig kun 1,44 gange pengene igen, mens Heroic er oppe i odds 2,62.

Heroic - Astralis

Dust2.dk's vurdering

IEM Katowice bliver skudt i gang med manér, og med de danske briller kunne det ikke blive meget bedre end med et danskerbrag mellem Heroic og Astralis.

Astralis er uden tvivl holdet, der er kommet bedst fra start i 2024 og med det nye holdkort. Alt peger også på en Astralis-sejr, og Dust2.dk er også i samme båd.

Ancient er et map, hvor Astralis står fint stillet med en 86% winrate over de sidste syv kampe. Man skal dog aldrig sige aldrig, for det er en bedst-ud-af-én, og hvis en spiller som NertZ slår sig løs, kan det blive svært for Astralis.

Uanset hvad forventer Dust2.dk en sejr til Astralis, uden det skulle blive alt for tæt.

#1(Med 4 svar)
31. januar 2024 kl. 13:27
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ift. veto, så kunne man godt "frygte" at Astralis lader Mirage gå langt i vetoen.

Jeg tror til gengæld, at Heroic skal undgå Ancient, selvom de måske er et udemærket Ancient hold.

Det er selvf. svært at forudsige præcis hvad der går godt og mindre godt i Heroics praccs.

Men det er Bo1, et par tabte pistolrunder kan bare gøre sindssyg meget.
#2(Med 0 svar)
31. januar 2024 kl. 14:15
RasmusRoev
Synes du rammer den ret godt!
Især med pistolrunderne, de har satme fået magt i Bo1 kampene. Er du vimmer. Det er vel snart 25% af de samlede runder der snart kan vindes, ved at tage de to pistolrunder?
#10(Med 2 svar)
31. januar 2024 kl. 16:15
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Mirage ? check

Vinder begge pistoler? check

De kalder mig Nostradamus
#11(Med 1 svar)
31. januar 2024 kl. 16:20
olsen225
kom med lottotallene XD
#12(Med 0 svar)
31. januar 2024 kl. 16:25
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det ville være uetisk :)
#3(Med 3 svar)
31. januar 2024 kl. 14:25
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Super optakt! Havde det ikke været for BO1, vil jeg sige, at Astralis var klare favoritter. Nuvel, de er stadig favoritter, svage favoritter, men synes det er mere åbent når nu det er BO1.

Jeg frygter til for Heroic hvis de taber denne. Tror Astralis vil være bedre til at samle sig selv op, og klare sig videre fra LB hvis de taber. Men lad os se. De skal i øvrigt møde vinderen og taberen af opgøret ENCE-BIG i den efterfølgende kamp.

13-10 til Astralis. Og hvad de andre kampe angår:
Cloud9 > Rebels
Eternal Fire > BetBoom
ENCE < BIG
FURIA > TheMongolz
Spirit > Apeks
GamerLegion > M80
Rooster < Virtus.pro
#5(Med 2 svar)
31. januar 2024 kl. 14:47
JSs
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Jeg er fuldt med på dine prediction. Vælger dog at sige, at TheMongolz vinder over FURIA. :)
#6(Med 1 svar)
31. januar 2024 kl. 14:50
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Jeg var heller ikke helt sikker på FURIA. TheMongolz kan sagtens gå hen og snyde dem. Synes det er det mest åbne opgør, samme med ENCE-BIG og Eternal Fire-BetBoom. De tre kampe kan svinge begge veje.

Efter vinterpausen bør FalleN og chelo dog være blevet spillet ordentlig ind. Derfor jeg svingede den i deres retning, 55-45.
#9(Med 0 svar)
31. januar 2024 kl. 15:33
JSs
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Jeg er helt enig. De BO1 opgør er bare så pokkers svære at spå om. Der skal ikke meget til, før en favorit kan smide et enkelt map.
TheMongolz uortodokse spillestil har før overrumplet større hold og de kommer direkte fra et turneringssejr (dog med asiatisk modstander), så håber de endnu engang kan overraske til et større event.
#4(Med 3 svar)
31. januar 2024 kl. 14:45
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Håber på en monster performance fra nicoodoz
#13(Med 2 svar)
1. februar 2024 kl. 02:05
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Du fik hvad du bad om, ikke mindst mod BIG 😅
#14(Med 1 svar)
1. februar 2024 kl. 09:56
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Han har virkelig taget et gigantisk skridt op og sikke noget CS han spiller.
#15(Med 0 svar)
2. februar 2024 kl. 03:49
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Det må man sige, ja. Han er heller ikke bare en AWP'er, men en hybrid, som kan meget af det hele, udover selvfølgelig at kunne svinge stokken.

Det var de også inde på i studiet efter kampen, hvor sjuush også nævnte, at han får rigtig meget frihed. Og det gavner tydeligvis både ham og holdet.
#7(Med 0 svar)
31. januar 2024 kl. 15:02
aGk
Dust2TV sub
På grund af de store udskiftninger får jeg ikke den der rigtige derby fornemmelse, som man har haft tidligere.

Med det sagt, så tror jeg da helt sikkert at der er blod på tanden for begge mandskaber.

Tænker Astralis tager den.
#8(Med 0 svar)
31. januar 2024 kl. 15:03
bimse
hvorfor skulle Astralis banne mir? :) jeg tror, at heroic prøver at force nuke eller vertigo. hvorimod astralis gerne vil på mir eller ancient.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.