Sådan sender Dust2tv fra divisionerne

Onsdag er der kampe fra alle fire divisioner.

Onsdagen står traditionen tro i divisionernes tegn, og igen i aften vender vi fokus mod de måske kommende POWER Liga-spillere i divisionerne.

Faktisk skal vi alle fire divisioner rundt, og vi begynder i 3. division A, hvor Ølgod Efterskole 3 og Aurantiaco støder sammen. Sidstnævnte har endnu sejr til gode i denne sæson, mens Ølgod-mandskabet med tre sejre ligger i den sjove ende af tabellen.

Opgøret spilles klokken 18:00, og lige efter følger Maknitude og Frb. Falcons, der i 1. division krydser klinger klokken 19:00. Maknitude har ligesom Aurantiaco heller ikke vundet endnu i denne sæson, og kan dermed sikre sæsonens første point onsdag aften.

Senere på aftenen går det løs i både A- og B-rækken i 2. division, inden vi runder af i 4. division A, hvor XI Female GamerPay krydser klinger med Fatal Utility.

Sidstnævnte har med to sejre spillet sig op på en nuværende tredjeplads i rækken, mens XI Female-holdet i skrivende stund skraber bunden.

Onsdag kan følgende kampe ses på Dust2tv:

18:00 - Danmark Ølgod Efterskole 3 vs. Danmark Aurantiaco (3. Division A)
19:00 - Danmark Maknitude vs. Danmark Frb. Falcons (1. Division)
20:00 - Danmark Luxera vs. Danmark MASONIC Academy(2. Division A)
21:00 - Danmark Hypersonic vs. Danmark Ølgod Efterskole(2. Division B)
22:00 - Danmark XI Female GamerPay vs. Danmark Fatal Utility(4. Division A)

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.