
CPH Wolves slår Sashi og indtager førstepladsen
For akkurat en uge siden skød Astralis Talent og Preasy Rising den 25. sæson af POWER Ligaen i gang, men det var først her til aften, at flere end de to talenthold var i aktion i Danmarks bedste række.
Faktisk var samtlige af holdene i ligaen ved ilden her til aften, og allerede efter blot få kampe tegner der sig et billede af, hvem der skal kæmpe om pladserne øverst i tabellen.
De forsvarende mestre, Sashi, lagde hårdt fra land og vandt deres første to kampe mod XI og IMA PROBLEM.
I Sashis tredje kamp måtte b0RUP og kompagni se sig slået efter overtid, da Copenhagen Wolves fik sat en stopper for Sashis gode takter.
Copenhagen Wolves havde tidligere på aftenen slået Atlantic, hvorfor de ender dagen med to sejre ud af to mulige.
Den statistik er de dog ikke alene om at have efter aftenens mange kampe, da CEPTER også trak det længste strå i begge deres opgør, hvor det var IMA PROBLEM og Preasy Rising, der stod for skud.
Stillingen i POWER Ligaen ser nu således ud:





























