De har det sjovt sammen på NIP.

God kemi er ikke en selvfølge, men hos NIP har de ramt jackpot

es3tag er svært glad for sine nuværende holdkammerater i NIP, men sådan har det ikke altid været.

Dust2.dk ved BLAST Premier Spring Groups 2024

Om lidt skal NIP og es3tag op mod G2 i åbningskampen ved BLAST Premier Spring Groups.

Det er to måneder siden, at de fik en ny leder ind på holdet i form af spanske alex, og siden da er det kun ved den åbne kvalifikation til IEM Chengdu, at man for alvor har fået chancen for at se, hvad det er blevet til med spanieren ved roret.

Spørger man danske es3tag, så er holdet i hvert fald et godt sted nu.

Jeg føler i hvert fald, at man så småt begynder at se sådan en rød tråd igennem det hele. I starten var det jo både med roller og maps, at der var mange ting, der ikke var på plads endnu. Men nu hvor vi har fået trænet en del og ved, hvad mappoolen skal være osv., så føler jeg ligesom, at vi både kan se, at vi rykker os, men vi har også en eller anden form for mål i "pracc-dagene", så vi ved, hvad vi skal blive bedre til.
Man kan ligesom mærke, at vi hele tiden flytter os, og det synes jeg er super fedt at kunne se.

Kan du også mærke, at der begynder at forme sig en identitet på holdet?

Ja, det har vi snakket rigtig meget om faktisk! Både hvad for en identitet vi skal have som hold, hvad vi bestræber os efter, og hvordan vi vil spille Counter Strike.
Så det er ligesom så småt kommet på plads, og nu har vi et mål og en vision for, hvor vi gerne vil bevæge os henad, og det synes jeg er super fedt. Især fordi, at det her bundt af gutter, de er bare super nice.
Man kan virkelig... I forhold til andre hold, hvor man måske kunne mærke en stemning engang imellem, så på det her hold, der er de er bare nogle virkelig gode gutter. Vi har det super fedt sammen. Det er kun en kæmpe bonus, når man skal arbejde så meget op og ned af hinanden, at man kommer godt ud af det med hinanden.

Det er ikke altid sådan, det flasker sig.

es3tag vil ikke afsløre alt for meget af, hvilken vision det er, som NIP har lagt sig fast på, men han fortæller, at holdet har lagt en detaljeret arbejdsplan frem mod majoren i København.

Vi har sådan en hel tavle fyldt med sticky notes. Så når vi møder op til den enkelte træningsdag, så ved vi hvilke ting, vi ligesom skal have tjekket af.
Hvad vi vil opnå i uge 1, 2, 3 og op til majoren.

Hvem tog initiativ til det?

Man kan sige, det er jo sådan lidt en team ting. Altså Troels Robl (NIPs director of performance, red.), han er jo super god til de her ting, og hans far, du ved, de kører jo deres system med mål, vision og så videre. Så man kan sige, at det er nok mest hans fortjeneste. Men det er også noget, jeg har gjort på tidligere hold - netop med Lars Robl.

Man kunne tydeligt høre, at es3tag er virkelig glad, for det hold han har omkring sig, så vi bad ham om hurtigt at beskrive de forskellige typer af personer på holdet, og hvordan de bidrager til holddynamikken.

Jeg kommer ikke til at sige, hvad jeg selv står for, fordi det er lidt... Det er lidt cringe.
Men jeg vil sige, at Alex, han er en super cool leder, og han er super sjov. Han er El Capitan, og du ved, han har sit lidt gebrokkne engelsk, og han er bare en kæmpe humørbombe.
Krelle (k0nfig, red.). Foruden at have kæmpe firepower, så er han også sådan lidt klassens klovn, ikke? Lidt en joker. Laver meget sjov, og bringer ligesom energien og det hele op i en højere enhed.
REZ, han er jo bare en stille flækker. En stille svensk cool dude.
headtr1ck, han er jo vores young gun, og ham kan vi jo blive ved med at udvikle på. Blive ved med at sige, hvad han skal gøre bedre, og han tager det bare til sig. Han er som en svamp. Og han bliver bare kun bedre dag for dag, synes jeg.

es3tag har også siddet og fulgt med i de åbne og lukkede kvalifikationer til majoren. Det er både for at se, om der er lidt knas med nogle af de store hold, og for måske at finde en ny strategi, man kan stjæle, da holdene gør alt, hvad de kan, for at kvalificere sig.

Nogle hold havde han måske forventet lidt mere af, men hvem det er, vil han lade vores læsere om at udlede.

Nogle hold skulle måske have klaret det lidt hurtigere og har set lidt shaky ud i forhold til at lukke kampene. Jeg skal jo ikke sidde og nævne nogle navne, men det tænker jeg måske godt, at Dust2 kan finde ud af.
Men det er også en virkelig presset situation, for det er majoren, vi allesammen spiller for. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvor presset de må føle sig. Hvis man sidder på match point for 5. gang og er like... "Hvorfor kan vi ikke lukke den her kamp?"

NIP møder G2 i åbningskampen ved BLAST Premier Spring Groups 2024 kl. 12:00.

G2
2 - 0
Ninjas in Pyjamas
Alle maps
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ilya 'm0NESY' Osipov 43 - 12 +31 103.1 80.0% 1.83
Nikola 'NiKo' Kovač 30 - 16 +14 93.6 85.7% 1.56
Nemanja 'nexa' Isaković 25 - 20 +5 86.3 85.7% 1.34
Nemanja 'huNter-' Kovač 19 - 16 +3 62.6 91.4% 1.15
Danmark Rasmus 'HooXi' Nielsen 20 - 20 +0 60.4 77.1% 0.96
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 25 - 25 +0 79.8 62.9% 1.13
Daniil 'headtr1ck' Valitov 20 - 26 -6 59.5 60.0% 0.72
Alejandro 'alex' Masanet 17 - 27 -10 56.2 68.6% 0.68
Danmark Kristian 'k0nfig' Wienecke 11 - 27 -16 52.3 60.0% 0.57
Danmark Patrick 'es3tag' Hansen 11 - 32 -21 47.5 54.3% 0.50
#1(Med 0 svar)
22. januar 2024 kl. 19:03
larzN
Kemien er vel irrelevant, når man taber 80% af sine kampe i tier 1
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.