
karrigan: "Vi manglede den sidste gas"
Dust2.dk ved BLAST Premier Spring Groups 2024
Nu er det snart tid til at de sidste to grupper skal i gang ved BLAST Premier Spring Groups 2024.
Vi kommer til at se kampe med Heroic, Liquid, Cloud9 og Virtus.pro, men de første danskere i ilden bliver karrigan og acoR.
FaZe er havnet i gruppe med GamerLegion, Spirit og Liquid.
Mange havde glædet sig til at se det nye Spirit med donk og sh1ro spille mod nogle af verdens bedste hold, men russiske donk og magixx er desværre ramlet ind i visa-problemer, og kan ikke deltage ved BLAST Premier Spring Groups 2024.
Derfor ser guppen lidt svagere ud nu, og karrigan medgiver, at FaZe er klare favoritter.
Ja, jeg vil sige helt klart, at vi er favoritter. Når du kigger på vores CS2-resultater, så har vi kun tabt to Bo3-kampe, og det var til Vitality.
Det er jo starten på ny sæson. Vi tog en længere pause, end hvad vi normalt ville gøre, fordi vi lagde rigtig mange timer i de sidste 3-4 måneder med det nye spil. Så man kan sige, at vi også stadig prøver at integrere frozen.
Vi bruger den her turnering til lige at se, hvordan det hele føles igen.
Og ja, ærligt talt så fokuserer vi mere på Katowice og sørger for at blive minimum top 2 her i gruppen og så tage den derfra.
Liquid
Selvom FaZe vandt tre turneringer i træk i starten af CS2 og var det bedste hold i verden, valgte deres canadiske rifle-spiller Twistzz at forlade holdet til fordel for Liquid.
Og karrigan har da også fulgt lidt med i, hvordan det er gået hans tidligere holdkammerat i Twistzz' første tid hos Liquid.
Jeg har bare fulgt med på resultaterne. Jeg så, at de tabte til M80. Man kan jo sige, at mange af de hold, de har spillet mod, har jo ikke slet ikke det samme niveau, som der er i Europa, men M80 er jo nogle spillere, man kender.
Så ja, de har stadig et stort stykke arbejde foran dem, kan man sige. Især nu, når de ikke er med til Katowice og misser ud på IEM Chengdu.Så det er meget svært for et hold, der gerne vil med ind og spille med de store hold. Men lad os nu se her til BLAST. Der kommer de ind med måske lidt mindre pres og spiller mod hold, de allesammen kender fra deres tidligere hold.
Slut 2023
FaZe satte sig hurtigt tungt på toppen af CS2 efter udgivelsen af det nye spil, men hen mod slutningen af 2023 begyndte holdet at løbe tør for gas.
Fra at have vundet tre turneringer i træk blev de lige pludselig trukket en tak ned af podiet, da Vitality sluttede året af med at slå FaZe i to finaler i træk.
Der tror karrigan, at specielt turen til CS Asia Championships i Shanghai gjorde forskellen mellem de to hold.
Jeg tror at det med, at Vitality ikke lige tog Kina med (gjorde en forskel, red.). Vi tog Australien, kom hjem en uge, tilbage til Kina, hjem en uge igen. Ikke rigtig fornyede os. Jeg kunne mærke på et map som Nuke, som vi har spillet utrolig meget, hvor jeg virkelig skulle prøve at finde på nye ting på dagen.
Så helt ærligt kunne man godt mærke, der til BLAST København, at vores playbook var ikke så dyb mere, og andre hold havde mere tid til at pracc.
Så kommer vi ind til World Finals, vi har nye spillere, og vi vinder alle de kampe, vi skal, og så har vi ikke lige den sidste gas, men det var vigtigt for os at sige til Frozen, at vi ikke er på 100% lige nu, fordi man kunne mærke at energien, den var dalende.
Så jeg tror, vi skal se til Katowice, når vi har varmet os ind sæsonen. Hvor vi egentlig står i styrkeforholdet i forhold til Vitality, men også i forhold til andre hold.
De nye tilføjelser
Det er ikke bare på spillerfronten, at FaZe har været nødt til at skifte ud. For ligesom Twistzz valgte at drage mod nu marker, så valgte holdets tidligere coach, svenske RobbaN, også at træde et skridt tilbage efter mere end sammenlagt seks år som coach for den internationale sværvægter.
I hans sted har en anden gammel legende, nemlig polske NEO, fået lov til prøve sig af som coach.
Selvom NEO har været i gamet siden år 2000 (!) og af mange er anset som en af de allerbedste spillere Counter-Strike nogen sinde har haft, så har karrigan været nødt til at sætte ham ind i tingene i rollen som coach.
Filip (NEO, red.) skulle lige bruge en måned eller to til lige at integrere. Hvordan arbejder vi? Hvor meget vil jeg gerne have, at han skal gøre? Der var sådan noget forventningsafstemning og nu fungerer det rigtig fint, som man også kan se.
Altså den måde, han tager timeouts på, han kommer med nogle gode inputs midt i kampene, efter kampene, før kampene. Så han gør et utroligt godt stykke arbejde. Det er hans første coachingkarriere. God succes i CS2, kan man sige.
Tilføjelsen af frozen er til gengæld ikke en ny oplevelse for karrigan. De to spillede, sammen med ropz, i MOUZ i næsten to år sammen og kender hinanden utrolig godt.
Ift. frozen: En utroligt dygtig spiller. Meget mere moden, end han var, da jeg efterlod ham i MOUZ. Han har utrolig meget potentiale. Nok til at blive en af de bedste spillere i verden.
Han er utrolig god til at tage styring i mid-rounds. Utrolig god joker at have til at færdiggøre runderne, hvis der er brug for det.
Så er der nogle CT-roller, som han så har overtaget, måske fra Rain, men vi er stadig i test-fasen. Altså, vi har lige skiftet en position igen efter World Final.
karrigan og FaZe spiller deres første kamp ved BLAST Premier Spring Groups 2024 kl. 12:00 mod GamerLegion.
Interviewet med karrigan blev foretaget på mediedagen til BLAST Premier Spring Groups 2024 d. 21. januar.



































