
ECSTATIC vinder vigtig kamp
Det var en vigtig sejr, som ECSTATIC tog mod Nexus i den lukkede kvalifikation.
Det danske mandskab er nu 1-1 efter første spilledag i kvalifikationen og er dermed et af de hold, der kan se frem til endnu en bedst af en kamp i morgen.
Kampen mod Nexus startede med en lille forskrækkelse, da Nexus bragte sig foran 4-0 på T-siden af Nuke, men danskerne havde ro på nerverne og skød sig stille og roligt tilbage i kampen og kunne gå til halvleg med en føring på 8-4.
Endnu en gang var det Nexus, der kom bedst fra start, og lige pludselig var scoren igen lige ved 8-8.
Herfra fulgtes de to mandskaber ad frem til 10-9, hvor ECSTATIC skulle have trukket fra, men et ACE fra XELLOW, der havde købt en helte-AWP, vendte momentum i kampen, og lige pludselig var det Nexus, som var i kontrol.
Se XELLOWs ACE her
ECSTATIC tog alle midlerne i brug, da de lavede et pistol-rush ind på A-site for at bringe sig tilbage i kampen og til sidst vinde 13-11.
































