
Nu bliver 1. division skudt i gang
Mandag skød Preasy Rising og Astralis Talent den nye sæson af POWER Ligaen i gang, og nu er turen kommet til 1. division, hvor det i aften går løs klokken 19:00.
Her krydser Floki Esport og Flares Esport klinger i sæsonåbneren, inden sidstnævnte kort efter skal i ilden mod Frb. Falcons, som blandt andet har Sinzey og Jipsi fra sidste sæsons SERA-hold i stalden.
Netop SERA er næste levende billede, når de klokken 21:00 brager sammen med Sashi Academy, der i denne sæson har hevet Sukker ind i varmen.
Den 15-årige spiller, som har en fortid i blandt andet Brøndby, Exzentriq og Atlantic, har liga-erfaring, som kan vise sig at blive vigtigt i en 1. division, der huser flere tidligere Liga-kendinge i denne sæson.
Sashi Academy lukker aftenen ned med kampen mod Floki Esport klokken 22:00.
Disse kampe vises tirsdag aften:
18:00 -
eSpuma vs.
Vendetta Gaming Talent
19:00 -
Floki Esport vs.
Flares Esport
20:00 -
Frb. Falcons vs.
Flares Esport
21:00 -
Sashi Academy vs.
SERA Esport
22:00 -
Sashi Academy vs.
Floki Esport






















