Esport Harte Rebels er blandt holdene i aftenens kvalifikation.

"Vi vil gerne prøve vores chance, selvom den er lille"

De er fuldt ud bevidste om, at chancerne er små, men derfor skal den alligevel have et skud mandag.

Mandag eftermiddag skydes den første af de åbne RMR-kvalifikationer, og mens flere store navne som Heroic, OG, 00Nation, GODSENT og TSM prøver lykken, så er der også mindre hold, som jagter et upset eller to.

Et af dem er Esport Harte Rebels, der i den kommende sæson af POWER Ligaen skal dyste i 2. division A. Og holdets coach, Macho, ser frem til dagens åbne kvalifikation, fortæller han til Dust2.dk.

Han fremhæver de åbne kvalifikationer som det bedste bevis på, at Counter-Strike er for alle.

Counter-Strike er meget anderledes end andre sport. Her har alle muligheden for at forsøge at spille sig til verdensmesterskaberne som afholdes to gange om året. Om man er CS-professionel, amatør eller bare entusiast, så er CS for alle, og det viser formatet med de åbne RMR-kvalifikationer også.

Derfor er det vigtigt for os at støtte op, men selvfølgelig også at prøve vores chance.

Macho er udmærket klar over, at chancerne er små. Men han ser frem til det, han selv kalder et lille eventyr.

Vi bruger meget tid på træning og vil gerne prøve vores chance, selvom den er lille. Det er på mange måder et lille eventyr, som giver god træning og erfaring men også giver os muligheden for måske at møde HLTV top 150 hold eller fra Ligaen, hvis vi er heldige og gode nok.

Mens holdlisten som nævnt tæller blandt andre Heroic, TSM og 00Nation, så håber coachen faktisk på at ramle ind i nogle andre modstandere.

Som træner ville jeg sige at spille mod et top 70-150 hold på HLTV eller et af holdene fra POWER Ligaen, men er sikker på spillerne gerne vil møde topspillerne på Heroic, OG og de andre.

Hvad er succeskriteriet for jer i aften?

Forhåbentlig at vinde et par kampe, så vi forhøjer vores chance for at møde et af fuldtidsholdene og måske lave et upset eller som minimum få læring forud for vores kommende sæson i 2. division, slutter Macho.

Han og Esport Harte Rebels er blandt holdene i dagens kvalifikation, som skydes i gang mandag eftermiddag.

#1(Med 0 svar)
8. januar 2024 kl. 14:00
jakesimon
Ja det kunne være skægt at ramme ind i et af fuldtids holdene :D
#2(Med 0 svar)
8. januar 2024 kl. 16:45
Bergizzle
"prøve vores chance" que?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.