Fra ønsket om et LAN-party til Esport Harte

Den kommende sæson af POWER Ligaen står for døren.

Dette er en realitet for mange hold. Der er 118 hold tilmeldt i den 25. sæson af POWER Ligaen. En af organisationerne har sågar fire hold tilmeldt.

Det er Esport Harte.

Det begyndte med et ønske om et LAN-party i Kolding. I dag repræsenterer Esport Harte stolt tre hold i POWER Ligaens 2. division og kan prale af, at de for tredje sæson i træk har et hold i 1. division.

Dust2.dk har haft en samtale med stifteren af Esport Harte for at dykke ned i historien bag organisationen samt forventningerne til den kommende POWER Liga-sæson. Derudover peges der også på hvilke talenter, der skal holdes øje med fra Esport Harte.

Det hele startede, da Jakob '"Jakesimon" Simonsen for 20 år siden spillede Half-Life. Jakob var frivillig i idrætsklubben Harte G&IF, og netop her fik han muligheden for at lave sin egen LAN-party i 2018. Herfra blev Esport Harte født.

Jeg startede som frivillig i idrætsklubben Harte G&IF for 13-14 år siden. Min steam konto er over 20 år, så har jeg spillet PC helt tilbage fra Half-Life tiden. Da jeg tilbage i 2017, ville til Lan-party med min søn, som var begyndt at spille CSGO, var der ikke Lan-parties i Kolding. Derfor valgte jeg at arrangere mit eget. Jeg havde i flere år været med til at arrangere og stået bag flere fodboldstævner. Jeg tog min erfaring med derfra, og i 2018, afholdte jeg det første Lan-party i Harte og på den måde blev Esport Harte “født” og etableret som en del af hovedklubben i år 2019.

Jeg slog hovederne sammen med andre frivillige i Esport Harte, og i de næste par år havde vi flere udsolgte Lan-parties, både ungdoms men også i oldboys-regi med masser af sigtevand, god mad og CS.

Vi manglede et ordentligt klublokale, eftersom vi kun havde et lille spinningslokale til rådighed. Efter en større tilbygning, sidder vi nu på 90m2 i sammenhæng med hal og cafeteria faciliteter.

Selvom Esport Harte samlet har fire hold i POWER Ligaens 1.- og 2. division, så bruger spillerne ikke lokalerne til daglig, da spillerne er spredt over Danmark.

Lokalerne bliver fast anvendt til Fortnite-undervisning og oldboys-CS. Vores hold i POWER Ligaen spiller udelukkende i lokalerne til bootcamps, da spillerne er spredt over Danmark. Når de er her, så har de mulighed for at bruge hallen til fodbold, badminton eller hvad de har lyst til.

Første sæson i POWER Ligaen

I deres første sæson havde Esport Harte faktisk allerede et hold med i POWER Ligaen og et hold i 3. division. Holdet som var med i POWER Ligaen bestod af et par bekendte navne. Heriblandt spillede Zanto, som spillede for Atlantic i POWER Ligaens sæson 24, men har fundet et nyt hjem i MASONIC i den kommende sæson. Derudover havde de salazar på holdet, der spillede med Heroic som stand-in, da han rejste med holdet til Abu Dhabi for at spille med i BLAST Premier World Final 2023.

Efter at have deltaget i Esportsligaen i et par år, besluttede vi samtidig at prøve kræfter med POWER Ligaens 3. division. Samtidig faldt det ud til vores fordel, at formanden i vores hovedforeningen havde Zanto på efterskolen HDE, og da deres hold var rykket op i POWER Ligaen og manglede en organisation, slog vi til og indgik en aftale med dem.

Det var i den helt spæde start sammen med Zanto, salazar, Ojay, Fuzehh, Büttner og vist også MSN. Det var lidt af en ilddåb med et 3. divisions hold og et mandskab i POWER Ligaen til at starte op med, men vi fik masser af erfaring at bygge videre på. Gradvist har vi arbejdet os op til, hvor vi er i dag.

Vi prøver at være så gennemsigtige som muligt overfor vores spillere, vi er tro mod os selv, og vi giver alt, hvad vi kan til spillerne i de rammer og med den økonomi, vi nu end har. I de to sidste sæsoner har vi haft mulighed for at spille os til tre hold i 1. division, men er snublet hver gang, så vi fortsat kun har et hold i 1. division, men det er vist meget godt.

Jeg tænker, at det er sundt for ligaen, at der er så mange forskellige hold eller organisationer som muligt i de højeste divisioner.

Tidligere har Dust2.dk lavet en artikel om Floki Esport, der har valgt at rydde op i organisationen, da de havde det svært med at holde styr på fire hold på engang og sørge for, at alle spillerne følte sig glade og tilpas. Selvom Esport Harte har fire hold at holde styr på, så har de delt opgaverne ud således, at de er fire personer, der deler kræfterne op.

Vi er fire, der har delt kræfterne lidt op efter sidste sæson, hvor vi fusionerede med Unicorn Rebels. Vi har en flad struktur, hvor vi tager de store beslutninger sammen.

killshotzz står for de store linjer, budgetter, faciliteter, SoMe, servere, mv. Han har en plads i bestyrelsen i hovedforeningen. “Garnage” står for Unicorn-holdet som spillende manager. “Macho” er manager og coach for Rebels-holdet. Jeg selv er manager for Forza og Omega, og træder ellers til, hvor der mangler.

De var ikke klar til 1. division, derfor røg de på bænken

Med den nye sæson af POWER Ligaen rundt om hjørnet, så er forventningerne for Jakob, at Esport Harte efter denne sæson har to hold i 1. divisionen, mens det vil være tilfredstillende, hvis de samtidig beholder de to andre i 2. division.

Derudover har to af spillerne endelige fået muligheden for at spille i 1. division med det nye Omega-hold. Selvom de har spillet sig til oprykning til 1. division to sæsoner i streg, har de endnu ikke spillet i 1. division. Sidste sæson blev det besluttet, at de to spillere ikke var klar til 1. division og måtte en tur på bænken.

Vi har vores “oldboys” spiller og manager i organisationen, der hedder “Garnage”, som vil prøve kræfter af og vil være spillende på Unicorn-holdet i 2. division. Da Forza-mandskabet lige er rykket op i 2. division, vil vi være tilfredse med at overleve endnu en sæson med de to mandskaber.

Rebels-holdet endte på andenplads sidste sæson, og kan de lande en top to-placering igen, vil det være tilfredsstillende. De har ikke skiftet ud på holdet og er efter min mening en af favoritterne til toppen.

Omega-holdet rykkede direkte op i 1. division. Vi har haft Viggo og Tubsy spillende for os nogle sæsoner, og de var også med til at spille os op i 1. division tidligere. Men ja, det gør lidt ondt at fortælle, at dengang vi rykkede op første gang, troede vi ikke helt på, at deres hold-erfaring var nok til 1. division, så vi satte dem på bænken. Men så må jeg bare sige, at den bedste måde Viggo og Tubsy har svaret mig igen på, er at spille endnu et hold op i 1. division. Denne gang tror jeg, at de er modne, og jeg håber i den grad, at de kommer til at gøre det godt. Kan vi ende over midten er det fantastisk.

Han bejler til en højere division

Udover, at Esport Harte har fire hold med i POWER Ligaens divisioner, så har de et par unge talenter blandt dem. Jakob peger blandt andet på knuten og Botman, som der skal holdes et ekstra øje med i næste sæson af POWER Ligaen.

I 2. division vil jeg særligt holde øje med vores 18-årige rifler “knuten” på Rebels-holdet. da jeg tror han bygger på. Han vil fremad og havde en super sæson 24, og jeg synes efterhånden, at “knuten” bejler til en højere division.

Vores nye spiller i 1. division “Botman” er jeg spændt på, med en god start for holdet, tror jeg også han kan udvikle sig og blive en profil på holdet.

Allerede fra den 16. januar skal Esport Harte-mandskaberne i aktion i POWER Ligaen. Omega-mandskabet starter deres eventyr i 1. divisionen mod det tidligere Falcons-hold.

Åbningskampen i 2. division B bliver et internt derby, hvor Esport Harte Forza møder Unicorn-holdet, mens Rebels-holdet spiller senere på dagen i 2. division A.

#1(Med 1 svar)
10. januar 2024 kl. 22:20
Freezecs
Jakob er bare en klasse fyr, og det han har startet i Harte er bare fedt og super godt klaret. Håber i klarer det godt i den kommende sæson og lige sætter André på plads! ;)
#6(Med 0 svar)
11. januar 2024 kl. 15:50
jakesimon
Freezecs - fra det gamle A-team :) det var tider,
og vi skal da gøre et forsøg mod Masonic, særligt efter de nuppede vores gl. Awpér
#2(Med 6 svar)
11. januar 2024 kl. 12:02
FROYYY
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Har sagt det før, og jeg siger det igen... Flere oldboys lans i Kolding, tak :-)
#3(Med 5 svar)
11. januar 2024 kl. 12:32
jakesimon
Det var feed med Oldboys, husker at det vildeste var at det hold der var igennem mest sigtevand rent faktisk også vandt turn.
#7(Med 4 svar)
12. januar 2024 kl. 21:00
Rall0w
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Vi stiller gerne op igen og tømmer den bar!

twitch.tv/rall0w/clip/BlueFairBeefMingLee?filter=c..
#10(Med 3 svar)
15. januar 2024 kl. 11:25
jakesimon
Var du med på vinderholdet ? :)
#11(Med 2 svar)
16. januar 2024 kl. 10:44
Rall0w
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Yes det var jeg. Hvis vi taler om det første lan. Der spillede jeg for Brandid0s :)

Desværre var jeg ikke med i finalen. Jeg blev nød til at smutte, da jeg skulle til Italien. Sov hele vejen derned i bilen, fordi jeg var så stiv..
#12(Med 1 svar)
16. januar 2024 kl. 11:09
jakesimon
he he .. husker også at i flere gange tog timeouts for at hente shots i baren ;) det var en fornøjelse at have jer og kan fortælle dig, siden du ikke var til finalen at de fleste præmie penge blev brugt i baren :D
#13(Med 0 svar)
16. januar 2024 kl. 12:43
Rall0w
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Tactical shot pause for mental reset.. :D Vi havde aftalt at det var den eneste grund til at vi måtte pause. Jeg synes os at det var et pisse hyggeligt arrangement. Er så træt af at jeg ikke nåede at gemme min stream fra twitch. For der var mange mange timers spas der! :D

Jamen, så er pengene gået til et godt formål. Så det er jeg kun glad for! :D
#4(Med 1 svar)
11. januar 2024 kl. 13:18
zEden
god mand! Jakesimon er ren klasse
#5(Med 0 svar)
11. januar 2024 kl. 15:48
jakesimon
Tak mate, du er sikkert også i godt humør efter sejren igår he he ;)
#8(Med 1 svar)
13. januar 2024 kl. 22:51
hrtmnn
Stor respekt til de mange timer og engagement som du har lagt i klubben, både på bold siden og Esport siden. ;-) Og tak for uendeligt mange hyggelige timer, og ikke mindst tilliden.
#9(Med 0 svar)
15. januar 2024 kl. 11:24
jakesimon
Selv tak Hartmann, Du har jo selv været en stor del midtvejs og tegnet nogle linier ;)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.