SPUNJ er blandt de nominerede i kategorien "Talent of the year"

Her er finalisterne til HLTV's community-priser

De tre finalister i hver kategori er nu fundet.

Når HLTV senere på måneden kårer verdens bedste Counter-Strike-spiller, så bliver det ved et stort anlagt awardshow i Serbiens hovedstad Beograd.

Foruden prisen som årets bedste spiller spiller, skal der også uddeles priser til blandt andet hold, AWP-spiller, IGL og meget mere, og det står en jury for.

Men der er også fire priser, som uddeles på baggrund af communitiet, og her er de tre finalister i hver kategori netop blevet offentliggjort.

Pimp og Anders var begge nominerede i kategorien "Talent of the year", men det står nu klart, at ingen af dem vinder. Finalefeltet består nemlig af BanKs, SPUNJ og Scrawny.

I kategorien "Streamer of the year" skal slaget stå mellem gaules, ohnepixel og olofmeister, mens BLAST Paris Majoren, IEM Katowice og IEM Cologne er finalister i "Event of the year".

Sidst men ikke mindst skal "Creator of the year" også kåres, og her bliver det enten 3kliksphilip, NadeKing eller nartouthere, som løber med prisen.

De fire priser uddeles ene og alene på baggrund af stemmer fra HLTVs brugere, og det er således også baseret på brugernes stemmer, at de tre finalister er fundet.

Vinderne afsløres den 13. januar i forbindelse med awardshowet i Beograd.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.