
Trods tilbud fra tophold: Stortalent bliver i BIG
I sidste uge gik de hele vejen i CCT 2023 Online Finals 5, og nu er der igen nyt fra BIG-lejren.
Denne gang er det på spillerfronten, der er nyt. BIG har nemlig sikret sig en særdeles vigtig brik frem mod næste års kurs mod nye triumfer.
Krimbo har nemlig skrevet under på en flerårig kontraktforlængelse. Det har den tyske organisation annonceret mandag aften på X.
Den 21-årige tysker blev i marts sidste år forfremmet til førsteholdet i BIG efter blot tre måneder på BIG Academy.
I sin tid på førsteholdet har han blandt andet været med til to majors, mens det ligeledes er blevet til turneringssejre i Roobet Cup 2022 samt et par CCT-turneringer.
Ved sidste uges sejr i CCT 2023 Online Finals 5 var Krimbo desuden turneringens bedste spiller med en gennemsnitsrating på 1.38 over 10 maps.
I annonceringen af kontraktforlængelsen oplyser BIG desuden, at den unge tyskers fine form havde kastet tilbud fra flere tophold af sig. I sidste ende valgte Krimbo dog at fortsætte i BIG, som er følgende:
-
Krimbo -
tabseN -
s1n -
prosus -
mantuu -
gob b (Coach)






















