
Kinesisk og mongolsk hold videre til Pro League
TYLOO og TheMongolz har kvalificeret sig til den 19. sæson af ESL Pro League.
De to mandskaber er nået finalen i ESL Challenger Asia-Pacific, hvorfra begge finalister tildeles en plads ved Pro League.
De tilslutter sig en lang deltagerliste, der tæller hele 32 hold, som til april skal dyste om en præmiepulje på 5,2 millioner kroner. ESL Pro League Season 19 afvikles fra den 23. april til den 12. maj og finder atter sted på Malta.
De første femten hold er partnerhold, mens der nu er fundet seks hold gennem kvalifikationer. Der findes yderligere syv hold ved kvalifikationer, mens der også sendes fire invitationer baseret på ESLs egen rangliste.
Deltagerlisten ser indtil til ESL Pro League ser indtil videre ud som følger:
Partnerhold:
-
Astralis
-
Heroic
-
FaZe
-
MOUZ
-
G2
-
Natus Vincere
-
Vitality
-
ENCE
-
NIP
-
fnatic
-
Liquid
-
FURIA
-
BIG
-
Complexity
-
Evil Geniuses
Kvalificeret:
-
M80
-
Monte
-
3DMAX
-
FORZE
-
Grayhound
-
TYLOO
-
TheMongolz
-
European Conference
-
ESL Challenger NA
-
ESL Challenger Atlanta
-
South American Qualifier
-
South American Qualifier
-
Oceania Qualifier
-
ESL World Ranking
-
ESL World Ranking
-
ESL World Ranking
-
ESL World Ranking
Slår favoritten ud
På deres vej til finalen slog både TYLOO og TheMongolz kinesiske Lynn Vision, der ellers er turneringens højst rangerede mandskab med en placering som verdens nummer 26.
Lynn Vision tabte til TYLOO i upper-bracket semifinalen og fik derefter samme behandling i consolidation-finalen i lowerbracket, hvor de stødte ind i TheMongolz.
Ved den seneste opdatering af ESLs rangliste den 5. december, lå Lynn Vision nummer 50, og de ser dermed ikke ud til at være i nærheden af en invitation til Pro League.
Asien bliver i stedet repræsenteret af TYLOO og TheMongolz, der søndag klokken 13:00 tager hul på finalen i ESL Challenger Asia-Pacific. Her dystes om førstepræmien på 100.000 kroner og ikke mindst æren i et bedst-ud-af-fem-opgør.