mithR: "Vi har kæmpet rigtig meget med atmosfæren på holdet"
Apeks er klar til finalen i Finland, hvor de står over for FURIA.
Det var ikke helt forventet, at holdet skulle stå i finalen eller komme ud af den meget svære gruppe de var kommet i. Apeks sørgede på imponerede vis at snuppe førstepladsen i gruppespillet, mens FURIA tog andenpladsen, hvor favoritterne MOUZ og Complexity blev sendt hjem.
Søndag eftermiddag står den på finaledag i Finland mod netop FURIA, som Apeks ret overbevisende besejrede 2-0 i gruppespillet. Dust2.dk har inden finaledagen taget en snak med den danske coach mithR omkring holdets forventninger til turneringen og deres præstationer.
Det har været lidt uventet, at det har gået som det har gået. Det er vi utroligt glade og stolte over, at vi er kommet så langt. Lige nu er fokus bare på, at vi skal møde op til finalen, have det sjovt og gøre vores bedste. Det føles fedt.
De finske fans, de er meget stille og rolige. Vi kan godt mærke, at vi får lidt blikke, når vi er i og omkring arenaen. Der er ikke så mange, der tager kontakt. På hotellet kan vi se, der også er en del fans, som bor på hotellet, som sender nogle blikke, når man går til morgenmad eller bevæger sig rundt på hotellet om aftenen. De finske fans gør det godt med at skabe en god stemning i en arena. Der er fyldt hal med 75 til 80 procent.
I startede med at blive smidt i en meget svær gruppe mod hold som MOUZ, Complexity og FURIA. Hvad var jeres forventninger inden turneringen begyndte?
Vi har haft rigtig mange svingende resultater i rigtig lang tid. Vi har kæmpet rigtig meget med atmosfæren på holdet og den energi vi skal møde op med. Vi har for nyligt tilføjet sportspsykolog til holdet Mia Stellberg, som har hjulpet enormt meget. Lige nu, der har fokus bare været, at vi skulle møde op og have det sjovt med det vi laver og nyde det.
Vi ved, at vi har været seed fire i gruppen. Der var ikke særlige mange, der havde spået os til at gå videre fra gruppen, men vi ved også når vi spiller til vores eget bedste, så kan vi spille op med de andre hold, selv når der har været så mange rygter omkring udskiftninger fra forskellige lejre, men at vi har formået at slå hold som Mouz, der ligger nummer tre i verden, vi slår ENCE, der ligger nummer fire i verden, at vi dominerer FURIA, der ligger nummer 16 i verden, det har været fedt og været en kæmpe fornøjelse samt at det er gået så godt.
Valgte Anubis på grund af gla1ves tid i Astralis
I semifinalen mødte Apeks et nyt ENCE hold, hvor gla1ve står i spidsen for mandskabet. En rolle som han har overtaget fra Snappi. Derudover har ENCE fået tilkoblet en tidligere kollega til mithR. Kuben, som tidligere har arbejdet med mithR og nogle af spillerne på Apeks-mandskabet.
I spillede mod ENCE i semifinalen, som havde sagt farvel til Snappi og ind kom gla1ve i stedet. Hvad talte I om inden kampen mod ENCE, og hvordan forbereder I jer på sådan en kamp med en ny ingame leader og i spiller på deres hjemmebane?
Vi har ikke tænkt så meget, at vi spiller på deres hjemmenbane. Vi har været godt til at lukke af for støj og forstyrrelse. Vi spiller med intet pres på vores skuldre. Vi har helt tiden haft denne her tilgang til tingene, at vi skulle møde op, nyde det og have det sjovt, men samtidig også spille vores bedste CS. Det ved vi kan, når vi har humøret og energien på rette sted.
Vores plan for kampen mod ENCE, var at vi ved, at det var et nyt hold, og at de har fået gla1ve ind. Det var egentlig ret simpelt. Vi ved, at det første gang, at gla1ve skal kalde på engelsk. Vi ved at de har fået Kuben som ny coach, som jeg har arbejdet sammen med til majoren i Paris. Tre af vores spillere har arbejdet sammen med ham i lang tid, og de har noglelunde en forståelse for, hvordan han tænker.
Vi så, at gla1ve havde Anubis som permaban på Astralis. Derfor valgte vi egentlig banen af den grund. Det var lidt sjovt, at vi var bagud 10-5, men vi kunne mærke sådan en energi i gruppen, at vi kommer tilbage i den her kamp.
De valgte Vertigo, som vi havde forudset. Det gik som det gik og var ret overkommeligt. Vores analyse af vores modstandere og arbejde har været sådan relativt simpelt.
Nu skal I møde FURIA endnu engang, som I slog ret overbevisende i gruppespillet. Hvad forventer I jer af dem denne gang? Kommer det til at være noget lignende?
Jeg synes, at FURIA altid spiller lidt specielt og spiller som reelt altid hurtigt og aggressivt. De kører meget de samme steder på banen. De spillede MOUZ, hvor de blev ved med at køre A-site i 12-13 runder i træk. Det var meget specielt at se på.
Hvis de spiller på samme måde som sidst, så kan godt se, at vi kommer til at køre dem over. Vores fokus er ikke så meget på dem. Vi har tænkt os, at møde op, nyde finalen og spille godt CS samt spille vores eget spil og gøre det som vi gør i træning. Vi skal nok lave noget analyse og hvordan modstanderne spiller og se om vi kan lave nogle små ændringer i spillet hist og her, så vi kan straffe dem på de fejl som de laver og nogle af de ting som vi kan læse.
Hvis vi sørger for at have lidt godt humør, tage det lidt roligt og spille uden pres, så kan vi også tage finalen. Om det bliver overbevisende eller ej, det ikke så vigtig for så længe vi vinder.
Søndag eftermiddag går det løs, når finalen skal afgøres. mithR kan med en sejr sikre sig sit første LAN-trofæ med Apeks-mandskabet.