
ITB-ejer: TSM prøvede at stjæle vores RMR-spot
Fredag aften annoncerede Into the Breach, at samarbejdet med rallen og CRUC1AL var blevet fornyet, og i den forbindelse har ITB-ejeren været på tasterne.
Den engelske ejer smider nemlig TSM under bussen, da han afslører, hvordan TSM angiveligt prøvede at "kapre" både rallen og CRUC1AL, så de kunne overtage holdets RMR-spot.
Det skriver ITB-ejeren på X.
For at kunne overtage et RMR-spot, skal holdet består af tre spillere fra mandskabet, der gjorde sig fortjent til spottet i første omgang.
Og da TSM allerede havde sikret sig CYPHER, manglede de derfor bare to af de resterende spillere fra holdet for at over tage spottet.
TSM forsøgte (og fejlede) at kapre både rallen og Joey (CRUC1AL, red.) for at stjæle vores RMR-spot. Efter en række middelmådige resultater fra deres overbetalte personale og spillere, hvad er TSM's løsning:
Tage et par skridt tilbage, fokusere på bæredygtighed, genopbygge deres fanbase og infrastruktur, skabe et turneringsvindende hold værdigt af deres arv? Nej.
Hvad med at sætte ild til flere penge og bøje sig over for en mindre organisation i processen, samtidig med at ryggen tages? Joey og rallen holdt fast ved deres principper, bogstaveligt talt. Vil ikke blive glemt.
TSMs uetiske metoder fik også Sam Macedonio, ejeren af Into the Breach, til at sende en stikpille eller to TSMs vej, da han blandt andet gør grin med deres annonceringsvideoer, ligesom han prikker til, at TSM skal gennem de åbne kvalifikationer.
Vi gjorde dig en tjeneste, TSM. Nu kan du træffe en anden, mindre omkostningsfuld og slimet beslutning. Glæder mig til den næste $10 Fiver frag-video, når I annoncerer det nye holdkort.
Alt held og lykke i de åbne kvalifikationer.