Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 03T : 55M : 07S
tOPZ trækker i den røde trøje for Astralis Talent.

ASTRALIS TALENT HENTER TOPZ

tOPZ skal erstatte MistR hos Astralis Talent.

Astralis henter tOPZ til talenterne på en fri transfer fra Preasy, skriver organisationen i en netop udsendt pressemeddelelse.

Dermed bliver det den bænkede Preasy-spiller, der skal erstatte MistR hos Astralis Talent. tOPZ kommer også til at spille finalerne i POWER Ligaen i Nexus, Tivoli nu på lørdag d. 2. december. Her møder Astralis Talent Sashi Esport i den første semifinale.

I pressemeddelelsen fortæller Astralis' performance manager Jan Ø. Jørgensen lidt om hentningen af tOPZ.

Timingen kunne ikke være meget bedre. Der har været god interesse for ”MistR” af flere omgange og vi har overvejet flere muligheder.

tOPZ blev selv bænket for få uger siden i Preasy, da de hentede roeJ fra fnatic, og ifølge Jan Ø. Jørgensen passer den 20-årige dansker rigtig godt ind på holdet.

Da det blev konkret for et par uger siden, blev Alexander ”tOPZ” tilgængelig, og han er en af dem, der passer rigtig godt ind i det, vi vil med holdet.

Vi skal have unge spillere, som vi kan udvikle på og være med til at gøre interessante, men vi skal også have nogle med lidt erfaring, så der er en god balance på holdet. Derfor er vi glade for at byde velkommen til ”tOPZ”, som både spillemæssigt og personlighedsmæssigt er et godt match til holdet.

Selv udtaler tOPZ i pressemeddelelsen

Jeg er super glad for at Astralis meldte sig på banen. Jeg brænder for at spille og blive dygtigere, og mit indtryk er, at jeg kan gøre begge dele netop hos Astralis Talent. Det viser historien i hvert fald, de kan. Det bliver selvfølgelig specielt at spille med stjernen på brystet, men jeg glæder mig bare til at komme i gang og har egentlig ikke tænkt på meget andet.

Der er ikke meget tid, for vi skal allerede spille liga-finaler i weekenden, så det er bare om at komme i gang med at spille. Så lærer man også holdkammeraterne bedst at kende. Jeg håber selvfølgelig vi når langt i weekenden, men jeg er mest bare glad for at være her.

Astralis Talent er nu:

  • Danmark ANSG1

  • Danmark kroK

  • Danmark JBOEN

  • Danmark kiR

  • Danmark tOPZ

  • Danmark alexsomfan (Coach)

#1(Med 0 svar)
29. november 2023 kl. 16:08
JernLars
Glad for at se at han har fundet et hold igen, og god stil af Preasy at lave et fri transfer
#2(Med 0 svar)
29. november 2023 kl. 17:11
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Kæmpe! Klasse at han hurtigt kommer igang med at spille hold-cs igen!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.