
Stadig pladser i første kvalifikation
Du kan stadig nå at tilmelde dig første kvalifikation til SUBCUP.
Der er nemlig stadig pladser tilgængelige, selvom første kvalifikation bliver spillet allerede lørdag.
Som turneringsnavnet antyder, er turneringen for spillere lige under toppen af den danske Counter-Strike-scene. For at være sikker på dette, er der regler til turneringen, som skal sikre, at de bedste danske mandskaber ikke stiller op.
For at deltage må man nemlig ikke have haft mere end to HLTV-kampe inden for det seneste år, mens ingen af spillerne på holdet på have deltaget i den bedste division i POWER Ligaen det seneste år.
Første kvalifikation for de danske subtop-hold bliver skudt i gang lørdag klokken 14. Der er plads til 64 hold, og vinderen af den første kvalifikation får en måneds premium til Esportal såvel som 5x GamerPay-vouchers på 100 kroner stykket.
Tilmeld dig her.
Deltagerlisten til SUBTOP kommer til at bestå af otte hold, som alle kvalificerer sig gennem de fire åbne kvalifikationer, der bliver spillet gennem Esportal.
Fra hver kvalifikation går de to bedste mandskaber videre til SUBCUP-finalerne, som bliver afviklet i starten af det nye, den 13. januar.
Til selve finaleturneringen bliver de otte mandskaber fordelt i to grupper á fire hold. Her bliver seedingen lavet, alt efter hvilken af kvalifikationerne holdene gik videre fra. De to bedste hold fra hver gruppe ryger videre til slutspillet, som starter fra semifinalerne.
I finalen bliver det vindende hold som bekendt 3.700 kroner rigere, mens det tabende mandskab må nøjes med de resterende cirka 750 kroner.
Vigtige datoer for SUBCUP.
-
Kvalifikation #1 - 18/11
-
Kvalifikation #2 - 2/12
-
Kvalifikation #3 - 16/12
-
Kvalifikation #4 - 30/12
-
SUBCUP finals 13/1