Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 08T : 46M : 21S

I aften slutter grundspillet

Endnu en sæson er ved at være ved vejs ende.

POWER Ligaens ende er over os.

Grundspillets sidste spilledag er nemlig onsdag aften, hvorfor mange holds skæbner bliver afgjort.

Mens både POWER Ligaen og 1. division allerede er afgjort, så er det ikke gældende for nogen af de andre 12 divisioner, som alle mangler at blive afgjort.

En af de spændende er 2. division A, hvor førstepladsen Floki Hellheim kan blive overhalet onsdag. De ligger nemlig med 39 point, men da de har spillet alle deres kampe, kan Esport Harte Omega overhale dem, da de blot mangler tre point med to kampe tilbage.

Ambitionerne er da også klart at hente pointene, fortæller TrikzJumper fra Esport Harte Omega til Dust2.dk.

Det ville betyde en del både for os som hold at rykke op, men også organisationen, som følger godt med på sidelinjen. Selvom vi med to sejre i aften kan spille os til direkte oprykning, vil vi gerne dominere og vinde begge kampe.

TrikzJumper var en af to spillere, som blev skiftet ind på Esport Harte Omega i transfervinduet. Inden lå holdet da også med i toppen af divisionen, hvorfor det ikke var resultaterne, der gjorde, at man hentede TrikzJumper og Maqx ind.

Over for Dust2.dk fortæller holdets AWP-spiller, som har været med hele vejen, Tubsy, at det i stedet var motivationen, der var den bærende faktor i de udskiftninger.

Udskiftningerne skyldtes kemien og motivationen på holdet. Der var lidt, som haltede på den front, og når vi ikke træner sammen og lægger timerne i spillet som hold, så skal alt andet spille på kemi og motivation, fortæller Tubsy.

Den motivation er ikke helt kommet endnu, men det håber TrikzJumper, kommer fra næste sæson, hvor Esport Harte Omega meget vel kan spille i 1. division.

Motivationen er meget individuelt, og det svinger meget fra person til person. Personligt ser jeg CS2 som en god mulighed for at prøve noget nyt, starte på en frisk og være med til at finde andre måder at spille på i forhold til CS:GO, fortæller TrikzJumper og uddyber:

Med Dust2.dks regler om at fortsætte POWER Ligaen i MR15 har nogle ikke følt, det var en “ny” start at skifte over, så jeg ser frem til næste sæson, hvor alt genstarter, og her forventer jeg, motivationen er i top. Jeg vil dog sige, at motivationen med det nye lineup er meget højere i CS2, end hvad jeg nåede at høre, fra da de tidligere spillere var på holdet.

Dust2.dk følger Esport Harte Omegas kurs mod 1. division tæt hele aftenen, når vi streamer begge holdets kampe på Dust2tv på Twitch.

Sådan sender Dust2tv onsdag aften:

18:00 - Danmark GOGO vs. Danmark Esport Harte Omega
19:00 - Danmark KTG esport vs. Danmark Sørby Rising
20:00 - Danmark AUC Tigers Talent vs. Danmark 1stGear
21:00 - Danmark Esport Harte Omega vs. Danmark HyperioN
22:00 - Danmark Luxeravs. Danmark Floki Ragnarok

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.