ropz fik sin femte MVP-titel i Shanghai - den anden på bare én uge.

FaZe-stjerne tildeles anden MVP-titel på en uge

ropz imponerede i Shanghai, hvor han blev belønnet med sin anden MVP-titel indenfor bare syv dage.

HLTV har kåret ropz som MVP ved CS Asia Championship, hvor FaZe søndag kunne løfte trofæet, og dermed vandt deres tredje turnering i træk.

Sidste søndag vandt de nemlig Thunderpick World Championship, hvor ropz ligeledes løb med MVP-titlen. Det er altså esterens anden MVP-kåring indenfor bare syv dage.

MVP-titlen i Shanghai bliver ropz' femte af slagsen efter sidste uges kåring i Thunderpick samt tre sæsoner af ESL Pro League.

Verdens bedste i CS2?

ropz præsterede en imponerende gennemsnitlig rating på 1.22 ved CS Asia Championship og en 1.19 rating i finalen.

Han var FaZes bedste spiller i tre ud af holdets fire kampe og havde sin bedste kamp i gruppespillet, hvor han leverede en 1.46 rating mod MOUZ.

ropz statistikker i FaZes kampe ved CS Asia Championship.

Efter finalekampen delte holdkammeraten Twistzz et opslag på X, hvor han udpegede ropz som verdens bedste i det nye spil med ordene "ropz er den bedste CS2-spiller, og det er ikke engang tæt".

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.