
ENCE sender danskerduo hjem fra Kina
ENCE er videre til semifinalen.
Det står klart, efter Snappi og resten af ENCE-mandskabet slog NIP med 2-1 i dagens anden kvartfinale i CS Asia Championship.
ENCE indledte opgøret med en stensikker sejr på Nuke, efter de leverede en flot T-side, der gav dem et super udgangspunkt for den resterende del af kampen på CT-siden.
På Overpass var det en meget lignende historie, men denne gang byttede holdene roller, så det den her gang var NIP, der diskede op med en flot T-side og herefter endnu bedre CT-side.
Det hele skulle derfor afgøres på Ancient, hvor ENCE meget hurtigt tog kontrol over kampen ved at gå til pause med ti runder fra T-siden. Efter lidt mere end en håndfuld runders spil i anden halvleg var kampen ovre.
Især NertZ spillede en stor rolle i dagens sejr, da israeleren leverede en rating på 1.34 over alle tre maps i opgøret, ligesom REZ også gjorde sit, der i sidste ende ikke var nok.
ENCE er dermed videre til semifinalen, hvori de støder sammen med FaZe, mens k0nfig, es3tag og NIP er færdige i Kina. Den anden semifinale står mellem Astralis og MOUZ.

























