
ropz-show sikrer FaZe den 13. sejr i streg
FaZe er klar til semifinalen i CS Asia Championship 2023, mens MOUZ må en tur i kvartfinalen.
Det er facit, efter gruppefinalen torsdag eftermiddag blev afgjort i Shanghai.
Her kom MOUZ ind til opgøret efter sejr over Wings Up, mens FaZe efter en marathonkamp mod NIP kunne tage sejren.
Kampen blev skudt i gang på Mirage, hvor især T-siderne var velsmurte på begge mandskaber. I sidste ende var det dog MOUZ, der var stærkest, og siuhys tropper tog mappet 13-11.
Derfor kunne det allerede afgøres på Nuke, og det lå da også til at være MOUZ' sejr. ropz ville det dog anderledes, og den 23-årige FaZe-stjerne tog sagen i egen hånd.
Med 22 kills var han medvirkende til, at FaZe kunne gøre rent bord på CT-siden og vinde mappet 13-8.
Derfor skulle det afgøres på Overpass, og her var ropz igen sprechstallmeister. Den estiske stjerne gjorde mere eller mindre, hvad der passede ham, og takket være ham kunne FaZe tage sejren 13-8 og dermed vinde kampen 2-1.





































