FalleN og FURIA er også at finde til Elisa Masters Espoo i Finland i slutningen af november.

FalleN og FURIA tager til Finland

Brasiliens bedste mandskab er også på plakaten, når Elisa Masters Espoo skydes i gang senere på måneden.

I slutningen af november går det igen løs i den finske by Espoo, der ligger lidt uden for hovedstaden Helsinki, når Elisa Masters Espoo for andet år i træk løber af stablen.

Sidste år var det fnatic, som med nicoodoz og roeJ på holdet gik hele vejen, og i år kommer også FURIA til at dyste med om trofæet og præmiepuljen på lige knap 1,4 millioner kroner.

Det står klart, efter arrangørerne af turneringen mandag har præsenteret FURIA som den nyeste tilføjelse til en deltagerliste, der allerede tæller hold som MOUZ, ENCE og Complexity.

Elisa Masters Espoo skydes i gang den 29. november og løber frem til den 3. december. Slutspillet skal ligesom sidste år spilles i Espoo Metro Arena, der har plads til mellem 7 og 8.000 tilskuere.

Der mangler blot ét hold for at fuldende deltagerlisten, som indtil videre ser ud som følger:

ENCE
Apeks
GamerLegion
MOUZ

USA Complexity
HAVU
Brasilien FURIA
Verden TBA

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.