dav1g blev i juli bænket i Movistar Riders, men han er nu tilbage i startfemmeren.

Movistar Riders fuldender holdkort med bænket spanier

Efter alex' skifte til NIP er dav1g nu tilbage på Movistar Riders' aktive holdkort.

Det bliver i egne rækker, at Movistar Riders finder erstatningen for alex, som i sidste uge skiftede til NIP.

Det står klart, efter det spanske hold mandag eftermiddag har annonceret, at dav1g er tilbage i Movistar Riders' startfemmer, som han i juli blev bænket fra.

Dengang måtte dav1g overlade pladsen til adamS, som blev hentet ind fra Nexus, men han er nu tilbage, da alex' skifte til NIP har banet vejen for et comeback.

Siden bænkningen har det ikke været meget, vi har set til dav1g, der dog i en kort overgang spillede med mixholdet Project G, som blandt andet kvalificerede sig til CCT East Europe Series 4.

Den turnering kommer dav1g ikke til at deltage i, da han og Movistar Riders i stedet skal kæmpe i ESL Challenger League sæson 46, hvor der er en plads i ESL Pro League sæson 19 på højkant.

Movistar Riders er nu:

  • dav1g

  • Martinez

  • mopoz

  • adamS

  • JUST

  • bladE (Coach)

#1(Med 0 svar)
6. november 2023 kl. 14:47
zEden
dejligt og se dav1goat tilbage på movistar! kæmpe chef
#2(Med 0 svar)
6. november 2023 kl. 15:45
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
"Godt" de ikke nåede at få ham solgt. Han havde angiveligt andre tilbud, ikke kun Project G, men også fra sydamerikanske hold, heriblandt 9z.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.