
prosus får 5-årig kontrakt
prosus bliver i BIG mange år endnu.
Det tyder alt i hvert fald på, efter den tyske organisation offentliggjorde talentets kontraktforlængelse torsdag.
BIG har ikke selv konkretiseret længden på kontrakten, som de blot kalder 'langsigtet' og 'flerårig'. På X har prosus dog selv skrevet løftet sløret for den præcise længde.
Jeg er utrolig glad for at have forlænget med BIG i fem år. Jeg nyder virkelig min tid her, og jeg er glad og taknemmelig for at have en så god organisation og hold. Jeg vil gøre mit bedste, for at vi kan nå endnu højere mål sammen. Det er samtidig en ære for mig at arbejde med to legender, tabseN og gob b, som jeg har lært så meget af både i spillet og uden for serveren, skriver prosus.
Imponerede på akademiholdet
prosus har kun været en del af BIG's førstehold i fire måneder, men han er ingen fremmed i organisationen som helhed.
Han blev tilknyttet BIG Academy allerede tilbage i 2019, og selvom han sidenhen var forbi ALTERNATE aTTaX og fnatic Rising, fandt han alligevel sin vej tilbage til det tyske.
Fra september 2021 og indtil juni 2023 imponerede han for BIG's akademiprojekt, inden han altså blev hevet op på førsteholdet.
Siden har han leveret en rating på 1.02, mens BIG har kæmpet sig op til 14. pladsen på HLTV's rangliste. Senere fredag spiller tyskerne kvartfinale i Thunderpick World Cup mod Cloud9.












