
Heroic jagter slutspillet
Mandag pligtsejrede Heroic i gruppe D ved Thunderpick World Championship, da de med møje og besvær slog Nouns 2-1 og dermed spillede sig et skridt tættere på avancement fra gruppen.
Og pladsen i slutspillet kan sikres tirsdag, når de møder BIG tirsdag eftermiddag.
Knapt så meget møje og besvær havde BIG, da de udslettede FURIA på serveren i deres første kamp mandag eftermiddag. Her blev første map vundet 13-1 af tyskerne, inden andet map blev vundet 13-6. Dermed fastholdt BIG deres ubesejrede stime mod FalleN.
Den brasilianske legende har i syv kampe aldrig vundet over det tyske CS-flagskib.
Foruden en sejr kommer Heroic også ind til dagens kamp med en katastrofal uge i bagagen. Foruden virakken om stavn og jabbi, så faldt mandskabet mandag til den dårligste placering nogensinde, da de røg helt ned på en 67. plads på verdensranglisten.
Før det var Heroics dårligste placering en plads som nummer 42 tilbage i 2020, men med udskiftninger og sparsomt med kampe er de nu sunket dybere end nogensinde på ranglisten.












