sjuush og TeSeS er de eneste tilbageværende Heroic-spillere fra det hold, der tidligere på året nåede semifinalen ved majoren.

Formstærke amerikanere møder kriseramt Heroic

Det danske mandskab tager hul på Thunderpick World Championship-gruppespillet i dag.

Søndag sluttede en frygtelig uge for Heroic, da de måtte se sig slået i den afgørende kamp i Roobet Cup, hvor Aurora akkurat var for stor en mundfuld og snuppede slutspilspladsen.

Det, der skulle have været dupreehs debut i Heroic-trøjen, blev dog overskygget af, hvad der udefra set mest af alt lyder som mytteri, da jabbi og stavn eftersigende skulle have presset cadiaN ud, før de så efterfølgende skrev under med Astralis.

Det sidste ord er med garanti ikke sagt i den sag, men det er mandag, og en ny uge står for døren. Og dermed også muligheden for at få en smule oprejsning for de tilbageværende Heroic-tropper.

Allerede klokken 10:00 går det løs i Thunderpick World Championship-gruppespillet, hvor Heroic i første kamp møder amerikanske Nouns, der er i forrygende form.

Hele 15 kampe har Nouns vundet i streg, men det hører dog med til historien, at den bedst rangerede modstander er Evil Geniuses, som er nummer 34 i verden.

Kampen er første brag i gruppe D, som foruden Heroic og Nouns også tæller FURIA og BIG, der mødes senere i eftermiddag. Præmiepuljen til turneringen er på 3,5 millioner kroner, og foreløbig har FaZe, Monte, Cloud9 og Virtus.pro allerede sikret slutspilspladsen.

HEROIC
2 - 1
Nouns
Alle maps
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark René 'TeSeS' Madsen 55 - 38 +17 93.1 76.3% 1.48
Danmark Peter 'dupreeh' Rasmussen 47 - 35 +12 88.8 74.6% 1.42
Danmark Christoffer 'Chr1zN' Storgaard 43 - 30 +13 83.4 81.4% 1.16
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 35 - 34 +1 62.2 67.8% 0.98
Danmark William 'sirah' Kjærsgaard 35 - 32 +3 56.8 72.9% 0.93
Nouns K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
USA Carson 'nosraC' O'Reilly 35 - 45 -10 65.9 61.0% 0.94
USA David 'cynic' Polster 34 - 40 -6 68.8 64.4% 0.93
USA Brendan 'Bwills' Williams 34 - 45 -11 63.8 64.4% 0.87
Mexico Edgar 'MarKE' Maldonado 33 - 42 -9 59.2 62.7% 0.83
USA Christopher 'cJ dA K1nG' Jones 29 - 43 -14 61.6 57.6% 0.70
#1(Med 0 svar)
30. oktober 2023 kl. 09:57
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sirah bomber dem ud
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.