Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 04T : 48M : 14S

Stem her: Hvem er Ugens Spiller?

Efter de første CS2-kampe skal vi nu have fundet Ugens Spiller i POWER Ligaen.

Mandag blev anden halvdel af den 24. sæson af POWER Ligaen skudt i gang, og første gang nogensinde fik vi spillet CS2 i POWER Ligaen.

Efter de tre kampe blev særligt toppen af tabellen åbnet yderligere, da der nu blot er tre point mellem 1. pladsen og 4. pladsen i POWER Ligaen.

Et af holdene, som havde en god dag i mandags var Astralis Talent, der fik revanche mod IMA PROBLEM, og det skyldes ikke mindst JBOEN, som havde en vigtig aktie i 16-14-sejren.

I 30. runde tog han sagen i egen hånd og vandt en vigtig 1v2-clutch til at tage sejren.

Vi skal også have fat i en gammel kending, da holzt er tilbage i POWER Ligaen. Den 29-årige spiller blev i transfervinduet hentet til Exzentriq, og man må efter kampen mod Atlantic bare konstatere, at han ikke har glemt, hvordan musen skal svinges.

Hele 35 kills endte han med trods overtidsnederlaget til Atlantic.

Sidst men ikke mindst skal vi have fat i den sidste spiller i POWER Liga-regi, som er blevet Ugens Spiller, dengang det blev spillet i CS:GO.

Før efterårspausen løb vester nemlig med titlen som Ugens Spiller, og IMA PROBLEM-stjernen fortsætter hvor han slap. Denne uge var det desværre ikke nok til at tage sejren mod Astralis Talent, men ikke desto mindre kaster det en nominering til Ugens Spiller af sig.

OBS: Grundet den nylige migrering til CS2 bliver stats for Ugens Spiller og Ugens Udvalgte en smule anderledes end tidligere.

Afstemningen denne gang lukker fredag formiddag klokken 10:00, så skynd dig at få stemt i bunden af denne artikel.

Vinderen kan se frem til fem kasser Red Bull, men kun hvis han er fyldt 18 år.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.