Atlantic vinker farvel til spiller og hiver duo ind
Det var ikke nødvendigvis en dårlig første halvdel af sæsonen for Atlantic, som gik på efterårsferie med en tredjeplads i POWER Ligaen, men det har ikke afholdt holdet fra at skifte ud i transfervinduet.
Zanto er nemlig røget på bænken, da han skal på en længere studietur, mens smF har valgt at forlade holdet, da han ikke trives og havde mistet motivationen.
Det skriver Atlantic på X søndag aften.
Som erstatning for de to spillere har Atlantic hevet Inspire samt Sukker ind. Sidstnævnte fik i sidste uge sparket fra Exzentriq United efter en forfærdelig første halvdel af sæsonen.
Inspire har ikke været i ilden i POWER Ligaen-regi siden tidligere på året, hvor han for en stund tørnede ud under Flames Ascent-banneret.
Den nye Atlantic-duo får debut allerede mandag aften klokken 21:00, hvor de brager sammen med Exzentriq United.
Dermed er Atlantic nu:
-
Basso
-
Ryxxo
-
Vster
-
Inspire
-
Sukker