dav1g ser ud til at være på vej til 9z.

Skifte rykker nærmere: Spanier på vej til sydamerikanere

Meget tyder på, at den bænkede Movistar Riders-spiller fremover skal tørne ud for 9z.

dav1g har siden juli været på bænken i Movistar Riders, men nu ser den 22-årige spanier ud til snart at være tilbage på serveren.

Mere præcist er der tale om 9z, som i godt en uges tid har manglet en spiller, efter dav1deuS takkede af. Og onsdag middag har 9z-spilleren dgt så lavet et X-opslag med seks flag.

Først er der to uruguayanske flag, efterfulgt af to argentinske, inden et spansk og til sidst et brasiliansk flag. I forvejen råder 9z over en brasiliansk coach, to argentinere i form af try og buda, mens max og dgt, der begge er fra Uruguay, også er en del af 9z-holdkortet.

Det kunne derfor tyde på, at en spanier bliver femte og sidste spiller, og senest er dgt's X-opslag blevet retweetet af netop dav1g.

dav1g blev i juli bænket i Movistar Riders, som til gengæld hentede adamS ind i varmen. Siden har han spillet et par åbne kvalifikationer med diverse mixhold, men et mere fast sted har han stadig til gode at finde.

Skulle skiftet blive en realitet kommer 9z til at stille med:

  • try

  • buda

  • max

  • dgt

  • dav1g

  • Brasilien tge (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.