Complexity spiller i stedet ved Fall Final.

Complexity trækker sig fra ESL-kvalifikation

Det amerikanske hold spillede sig videre i BLAST, hvorfor de må trække sig fra kvalifikationen.

Complexity trækker sig fra den lukkede kvalifikation til ESL Challenger Jönköping.

Den nordamerikanske kvalifikation afvikles nemlig samtidig med BLAST Premier Fall Final, som Complexity skød sig videre til i går, hvor de smadrede landsmændene fra Liquid i den afgørende kamp.

Pladsen i den lukkede kvalifikation til ESL Challenger går i stedet til amerikanske Wildcard, der endte på en 3.-4.-plads i den åbne kvalifikation. Det skriver ESL mandag.

De tildeles pladsen over Party Astronauts, der ellers også fik en 3.-4.-plads, da Wildcard ligger højere på ESLs rangliste.

Wildcard, der er nummer 57 på HLTVs verdensrangliste, tager kampen op imod Evil Geniuses, Forsaken og Nouns, der udgør resten af deltagerlisten i den nordamerikanske kvalifikation til Jönköping.

ESL Challenger Jönköping spilles fra den 24. til 26. november, hvor der udover en præmiepule på 700.000 kroner også er en plads ved ESL Pro League på højkant.

Deltager listen til det svenske LAN ser indtil videre ud således:

ESL rangliste invitationer:

  • Monte

  • Virtus.pro

  • GamerLegion

  • Eternal Fire

Kvalifikationer:

  • Europæisk kvalifikation

  • Nordamerikansk kvalifikation

  • Sydamerikansk kvalifikation

  • Asiatisk kvalifikation

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.