Sådan så det ud til IEM Cologne i 2022.

ESL laver ikke MR12-relaterede ændringer på kort sigt

Du skal nok ikke forvente at se bedst-ud-af-tre-åbningskampe i den nærmeste fremtid.

Når IEM Sydney løber af stablen om halvanden uges tid, bliver de første kampe i turneringen, som desuden bliver spillet i CS2, afviklet som bedst-ud-af-én.

Og det er der vist en god grund til.

Der er nemlig ikke tilstrækkelig data for, hvordan de kortere kampe i Counter-Strike 2 kommer til at udfolde sig, og derfor laver ESL heller ikke MR12-relaterede ændringer på kort sigt.

Det skriver Marc Winther, Head of Game Ecosystems i ESL, på X.

Med overgangen til CS2 og MR12 vil varigheden af kampe blive påvirket, uanset om det er BO1 eller BO3. Men hvor meget?

Vi overvåger situationen og vil udforske planlægningsændringer, når vi har data til rådighed.

På kort sigt har vi ikke planer om at ændre formatet; vi vil evaluere det i forbindelse med 2024.

ESL arbejder allerede ihærdigt på at sikre et fair og ligeværdig konkurrencemiljø, da turneringsarrangøreren har lavet en opdaterende liste, hvori man kan se, hvad der er tilladt eller ej i det nye spil.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.