
Kvartfinalisterne skal findes
Anden dag i ESL Pro Leagues slutspil står for døren, og onsdag skal vi have fundet de sidste fire kvartfinalister, som torsdag og fredag skal kæmpe om avancement i turneringen.
Tirsdag bød på flere overraskelser, da både Astralis og Virtus.pro måtte pakke sammen og rejse hjem efter nederlag til henholdsvis Eternal Fire og 9z. Derfor er det netop XANTARES og co., som BIG skal møde i første kamp onsdag eftermiddag.
Det betyder samtidig et gensyn med sit gamle hold for XANTARES, der fra januar 2019 til juli 2021 tørnede ud for de tyske bjørne.
For 9zs vedkommende møder de gruppe A's overraskelse Movistar Riders, som kun blev slået af Vitality i deres indledende kampe.
Senere på dagen skal FaZe og MOUZ duellere om en plads i kvartfinalen mod G2, mens Complexity og Monte mødes om en plads i kvartfinalen mod Vitality.
Kampene vises på ESL's to streams. De er fordelt som følger:
ESL TV
◴ 15:30 - BIG vs.
Eternal Fire
◴ 19:00 - FaZe vs.
MOUZ
ESL TV B
◴ 15:30 - Movistar Riders vs.
9z
◴ 19:00 - Complexity vs.
Monte