
TACO vender tilbage
Han har siddet udenfor i godt et halvt år, men nu er brasilianske TACO klar til at vende tilbage til serveren.
Det skriver den 28-årige dobbelte majorvinder på X tirsdag aften i et opslag, hvor han desuden gør det klart, at han er færdig i 00Nation, som var det sted, han senest tørnede ud. Det var dog det 00Nation-holdkort, som talte blandt andre coldzera.
Tilbage i marts i år annoncerede TACO, at han for en stund ville være væk fra serveren. Som minimum ville det gælde RMR-turneringen samt majoren i Paris, hvis 00Nation skulle kvalificere sig til den. Dette gjorde de dog som bekendt ikke.
Siden da har TACO været væk fra serveren, og i mellemtiden har 00Nation vinket farvel til holdkortet med coldzera og co. og i stedet hentet birdfromsky, niko, syrsoN, susp og JDC ind til at forsvare farverne.