
Topbrag mellem lønkongerne i POWER Ligaen
Mandag aften byder igen på masser af god og spændende Counter-Strike, når POWER Ligaen ufortrødent fortsætter med topopgør og kampen om de første point blandt bundholdene.
I aftenens to kampe på Dust2tv følger vi CEPTER BITSKINS, som leder efter revanche fra de to første runder. Her havde det nye hold tre kampe på programmet, hvor det blev til tre store nederlag, og det skal der laves om på mandag.
CEPTER har da også to, på papiret, nemmere kampe i vente. Mandag aften venter MASONIC Academy, som ligeledes har nul point, samt sæsonens hidtil største overraskelse i form af IMA PROBLEM, som har seks ud af ni mulige point.
Aftenen slutter af med endnu et hold, som får to kampe på streamen, da Astralis Talent overtager Dust2tv fra klokken 20.
I første opgør for de ubesejrede talenter venter Exzentriq, som skuffede i anden spillerunde med nul point efter nederlag til IMA PROBLEM og Sashi.
Det er dog i aftenens sidste kamp, hvor spændingen er størst. Her støder lønkongerne i POWER Ligaen sammen, når Sashi og Astralis støder sammen i et sekspointsopgør, som meget vel kan blive afgørende senere i sæsonen.
Kampen kan også give en indikation på hvilket af holdene, som får mest afkast af de lønkroner, der bruges på spillerne.
Stillingen i POWER Ligaen er:
Mandagens kampe på streamen er:
-
18:00 -
CEPTER BITSKINS vs.
MASONIC Academy
-
19:00 -
CEPTER BITSKINS vs.
IMA PROBLEM
-
20:00 -
Astralis Talent vs.
Exzentriq United
-
21:00 -
Astralis Talent vs.
Sashi Esport