Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 08T : 08M : 31S
GL Prism har flere velkendte ansigter.

GamerLegion præsenterer kvindehold

GamerLegion samler flere tidligere Astralis-spillere op til deres første kvindehold: GL Prism.

Endnu en kendt organisation støder til på kvindescenen.

Denne gang er det GamerLegion, der med danske acoR spillede sig hele vejen til finalen ved sidste major, som nu vil prøve lykken med et kvindehold.

Og her har de samlet flere velkendte ansigter op, hvis man har fulgt scenen det sidste år.

Tre af spillerne repræsenterede nemlig Astralis i sidste sæson på Astralis fe, der nu er omdøbt til Astralis W.

Det drejer sig om kezziwow, Joanana og ManeschijnX. Hertil støder de mindre kendte navne KittyTM og meli.

Astralis W omsadlede i løbet af sommeren fra sit internationale hold til et dansk hold og aurora, der også er et velkendt ansigt på den danske scene.

Spillerne fra GL Prism havde allerede kvalificeret sig til denne sæson af ESL Impact under navnet Let Her Cook, hvor de i øjeblikket er 1-1 i gruppespillet med en sejr over shinigami og et nederlag til G2 OYA.

GL Prism er:

  • kezziwow

  • Joanana

  • ManeschijnX

  • meli

  • Irland KittyTM

  • mdm (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.