Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 05T : 15M : 42S

Sagsøgt organisation søger CS:GO-spillere

Selvom organisationen er sagsøgt, stopper det dem ikke fra at søge nye spillere til deres kvindelige CS:GO-hold.

I slutningen af august blev XSET, som er en amerikansk organisation, sagsøgt af flere af deres tidligere VALORANT-spillere for mangel på udbetalte penge.

Det skriver Dot Esports, som har adgang til retsdokumenter fra sagerne.

Mediet skriver, at XSET skylder sine tidligere VALORANT-spillere- og trænere penge fra merchandisesalg, som efter sigende var aftalt at være 50% af indtægterne, inklusiv indtægter fra Valorant Champions 2022 skin-bundle.

Ifølge retsdokumenterne fra hver sag hævder de tidligere ansatte, at XSET nægtede at betale deres påståede andel.

Det fremgår ikke præcis, hvor mange penge der er tale om, men ifølge TAILORED, som tidligere har arbejdet for Envy og TSM, skylder XSET flere "hundrede tusinde dollars".

Søger CS:GO-hold

Selvom XSET har gang i restssager med flere af deres tidligere ansatte i VALORANT-lejren, sætter organisationen ikke farten ned lige foreløbig, da de aktivt søger et CS:GO-hold.

Det skriver XSET selv på torsdag aften X.

Mere præcist drejer det sig om et hold for personer, der identificerer sig selv som kvinde. For at søge en plads på holdet, skal man blot kommentere på X-opslaget, og man vil få chancen for at komme på prøve.

Det er ikke første gang, at XSET beskæftiger sig på CS:GO-scenen, da den amerikanske organisation havde et kvindehold tilbage i 2021. Dengang spillede danske mimi på holdet.

Dust2.dk har taget til kontakt til XSET for at høre, hvorfor de aktivt søger nye CS:GO-spillere, mens de har gang i flere retssager og efter sigende skylder flere tusinde kroner. Organisationen er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.