
fnatic vinder i dobbelt overtid
fnatic er videre i upperbracket i gruppespillet ved ESL Pro League efter en sejr over Imperial.
Det betyder, at fnatic kan se frem til at møde FaZe allerede i morgen, mens Imperial skal en tur i lowerbracket efter en kamp, de må ærge sig afsindigt meget over at have tabt.
fnatic kom godt fra start med 11 sammenhængende runder og siden en 16-11-sejr på Overpass, hvor særligt mezii gjorde god figur med en 1.42 rating.
Men Imperial slog igen på fnatics mapvalg Anubis, hvor de løb med en 16-13-sejr for næsen af roeJ og kompagni.
Opgøret gik derfor ud på de sene timer, da Nuke måtte i spil som decider, og her blev det atter utrolig tæt. fnatic fik ni runder på CT-siden, og efter sideskiftet udlignede Imperial til 14-14. I sidste ende gik det dog fnatics vej efter hele to gange overtid.

























