aizy og Sashi kan spille med om POWER Ligaen-titlen

Kan spille med om titlen

Sashi har skiftet ud igen, men det kan vise sig at være guld værd denne gang.

Den efterhånden lange sommerpause er endelig ved at være ovre, og derfor går der heller ikke længe, inden POWER Ligaen skal skydes i gang igen.

Hen over sommeren har alle otte mandskaber i POWER Ligaen enten skiftet ud på holdkortet, eller også er der tale om en helt ny startfemmer.

Det kan derfor også være svært at spå, hvordan de forskellige hold kommer til at klare sig, men Dust2.dk har taget opgaven til sig og vil bedømme holdene med karakterer fra 1-6 med fokus på forventningerne til holdene samt deres niveau på papiret.

1: Direkte nedrykning
2: Spiller for overlevelse
3: Gråzone
4: Slutspilskandidat
5: Favorit
6: Storfavorit

Dust2.dk laver i den forbindelse en artikel/-optaktserie om hver og en af de otte hold i den øverste division af POWER Ligaen.

Sashi er efterhånden kendt som det hold på den danske scene, der skifter mest ud, og denne sommerpause for POWER Ligaen har været ingen undtagelse.

Ud er blandt andre røget brzer, AcilioN samt tidligere sportsdirekte Mark Kristensen, mens der på spillersiden er oprustet med J3nsyy og Speedy, som er tilmeldt holdet og ventes at spille med i den kommende sæson af POWER Ligaen.

Ud går altså en meget erfaren IGL, mens det på det nye Sashi kommer til at være AWP'eren J3nsyy, der også overtager IGL-tjansen. Det er dog en rolle, der ikke er ham helt uvant, da han hos MASONIC også agerede kaptajn, fortæller han til Dust2.dk.

På papiret kan det dog godt koste lidt i starten, at man mister en så erfaren spiller som AcilioN, og man får en nyere IGL ind. Det kan dog vise sig at være guld værd for Sashi, da man samtidig henter Speedy ind, der tidligere har vist, at hans rå aim er blandt de bedste i POWER Ligaen.

Sidst, men ikke mindst, har man formået at holde på de to helt store stjerner fra den seneste sæson, nemlig aizy og n1Xen. Nu står aizy som den eneste meget erfarne spiller og skal forsøge at hjælpe med at udvikle de talenter, der uden tvivl er at finde hos Sashi.

Derfor kan Sashis ændringer vise sig at være guld værd, hvis de kan få det til at fungere.

På trænersiden har man som bekendt også HUNDEN, som nok skal være god for at hjælpe det unge mandskab i den rigtige retning sammen med erfarne aizy, der bringer erfaring fra den største scene.

Sashi bør derfor være en klar slutspilskandidat og vise, at de er et af de bedste mandskaber, vi har herhjemme.

#1(Med 1 svar)
10. september 2023 kl. 17:11
olsen225
hvis de ikke skifter ud og en måned ;)
#2(Med 0 svar)
11. september 2023 kl. 13:48
Ztereo
Tror du der går så længe?! :O
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.