
Legende fra Brasilien er blevet gift
FalleN har en kæmpe forkærlighed for Counter-Strike, og uden for serveren er han også faldet for kærligheden. Det blev cementeret med et bryllup fredag aften.
FalleN har været i et forhold med Letícia Lorena i over 12 år, som han nu kan kalde for sin kone.
Med sin nye titel som ægtemand, betyder det dog ikke, at han kommer til at bruge mere tid væk fra serveren. FalleN har tidligere fortalt, at han forventer at bruge mere tid på Counter-Strike inden sit karrierestop, som han forventer bliver engang i udgangen af 2024.
Hun sagde “Roger That”
I 2020, fortæller FalleN via det sociale medie X, da dengang hed “Twitter”, at da han gik ned på knæ og stillede det store spørgsmål til Letícia, svarede hun med “Roger That”.
De to ord har FalleN hørt utallige gange gennem sin tid i Counter-Strike. “Roger That”, er en af de mest genkendelige radiobeskeder i Counter-Strikes historie.
Det næste store, der venter for FalleN, er slutspillet i ESL Pro League, hvor han sammen med sit hold FURIA endnu engang skal til Malta. Her skal FURIA spille Playoff-runde 1 den 26. september.

















