
Astralis Talent skyder sig videre
Kvartfinalen i IESF World Championship 2023 blev mandag sikret for Astralis Talent.
Det gjorde den i en forholdsvis tæt kamp mod Makedonien, som dog blev vundet 2-0.
Noget uortodokst var det dog på de normalt 'svage' sider, at Astralis Talent excellerede.
På T-siden af Overpass skød de sig nemlig til ti runder, men selv det var ikke nok til at afgøre mappet i ordinær tid, da det først var efter en gang overtid, at danskerne sejrede.
På Ancient, som normalt er meget CT-sidet, var danskerne heller ikke prangende, ligesom på Overpass. Her blev det blot til seks runder, men da MistR virkelig vågnede op på T-siden, var det mere end nok.
Med en 2.11 rating ledte han nemlig danskerne til en 10-1-score på T-siden, hvorfor Astralis Talent vandt 16-10 og dermed gik videre.
I kvartfinalen venter dog en meget svær modstander. Her står Astralis-spillerne over for Tyskland, som består af tre BIG Academy-spillere, faveN, der er inaktiv hos BIG's førstehold samt kyuubii, der spiller for Sangal.

























