
Sådan går det for Astralis Talent til IESF-turneringen
Lørdag blev IESF World Championship i Rumænien skudt i gang, hvor Astralis Talent, som er Danmarks repræsentant, var i ilden i tre omgange.
Talentholdet indledte dagen med manér, da MistR og kompagni først hentede sejre over henholdsvis Columbia og Saudi Arabaien.
Det var endda to suveræne sejre, da ørkenstaten blev besejret fejlfrit med 16-0, mens Columbia blot formåede at vinde fem runder mod danskerne.
Dagens sidste kamp var derimod en helt anden snak, da Danmark meget overraskende led et stort nederlag til Uzbekistan, som vandt med 16-7.
Efter gårsdagens resultater indtager Danmark dermed en andenplads, som vil være nok til at sikre dem avancement, da de tre bedste hold i hver gruppe kommer i slutspillet.
Ukraine venter på menuen
Søndag eftermiddag og aften bliver de to sidste gruppespilskampe afviklet for Astralis Talent, når de møder Ukraine og Tunesien.
Det sidstnævnte land burde ikke være nogen særlig stor trussel, men Ukraine-mandskabet er derimod et hold, man ikke skal tage tingene for let imod.
Ligesom Uzbekistan har Ukraine endnu ikke tabt en kamp efter første spilledag, hvor de slog Saudi Arabien i en tæt affære samt dominerede Tunesien.
Du kan se stillingen i gruppespillet her.

























