Queenix og kompagni er akkurat med på listen igen i denne uge.

Sådan ligger danskerne på ranglisten

Mens toppen af ranglisten forbliver stort set uændret, ser det tæt ud længere nede, hvor Danmarks nummer tre og fire kæmper om at komme med.

Mandagens opdatering af HLTVs verdensrangliste bringer ingen ændringer i top seks.

Det betyder, at Heroic fortsat indtager førstepladsen, mens Astralis fastholder den sjetteplads, de rykkede op på i sidste uge.

Magisk, HooXi, Snappi og karrigan, der alle falder ind mellem Heroic og Astralis på listen, rykker altså heller ikke nogen steder i denne omgang.

Der bliver dog rig mulighed for at røre rundt i gryden, når topholdene om få dage tager hul på Gamers8 i Saudi Arabien.

Længere nede rykker br0s Monte op på en 13.-plads over fnatic og Apeks, og i bunden springer BIG tre pladser, efter de spillede sig videre til Thunderpick World Championship.

Danmarks nummer tre og fire

Danske ECSTATIC falder tre pladser for nu at være nummer 29. Det skyldes ikke deres seneste resultater men derimod en kombination af, at hold som BIG har skrabet flere point sammen, samt at point fra turneringerne før spillerpausen gradvist tæller mindre.

ECSTATIC har trods nu at falde på ranglisten nemlig fået en god start på sæsonen efter spillerpausen, da de vandt deres tre første kampe og spillede sig hurtigt videre til slutspillet i Pinnacle Cup V.

Landsmændene fra Espionage lavede samme nummer i Pinnacle Cup, og mandag blev det også til en sejr over Sprout.

Efter dagens opdatering ligger Lucky og co. som nummer 38, og med gode muligheder for at samle point de kommende uger er det værd at holde øje med, om danskerne kan snige sig med på listen i den nærmeste fremtid.

Verdensranglisten pr. 14. august 2023:

#1(Med 2 svar)
14. august 2023 kl. 20:54
zEden
espionage må os snart være tæt på en top 30
#2(Med 0 svar)
15. august 2023 kl. 08:56
Boblashdk
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
38 - Så relativt tæt på
#3(Med 0 svar)
15. august 2023 kl. 11:22
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Om en uge, så er de der nok. Indenfor samme tidsramme er Preasy nok i top 50-60 stykker, og dermed også godt på vej.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.