
Stort regali-interview: Startede med CS:GO på grund af Danmark
Dust2.dk i Köln
Rumænske regali fik for alvor sit gennembrud i WePlays akademiliga, efter han tog scenen med storm på fnatic rising.
Derfra var den dansktalende AWP'er et stort emne for flere hold, men det endte med at blive Copenhagen Flames, der fik fingrene i ham.
Her spillede han i knap otte måneder, inden Farlig overtog AWP-rollen på Flames-mandskabet, og regali derfter vendte tilbage til den internationale scene, som ifølge regali selv passer bedre til ham.
Jeg mener ikke, min kommunikation var god på dansk, og det er den heller ikke nu på engelsk. Det er den største ting, jeg alligevel skal rette op på. Så det er dejligt at kunne klare det på engelsk, men Copenhagen Flames hjalp mig med at lære det danske CS, som måske er det bedste CS, der er, fortæller regali til Dust2.dk.
"Startede på CS:GO på grund af Danmark"
Mange er muligvis ikke klar over det, men regali har faktisk boet en stor del af sit liv i Danmark, og det har lagt fundamentet for CS:GO-karrieren.
Ifølge regali har det danske skolesystem, som han desuden mener er verdens bedste, gjort, at han har haft en masse fritid til at spille, ligesom vejret også har spillet en faktor.
Jeg synes, Danmark har det bedste skolesystem nogensinde. Jeg har boet der i syv eller otte år. Det var faktisk på grund af Danmark, jeg begyndte at spille CS. Da jeg flyttede til Danmark, havde jeg selvfølgelig ikke nogle venner, jeg skulle lære sproget, udtaler regali og fortsætter:
Så jeg var nærmest som en NPC, der spillede CS derhjemme så meget. Og så, jeg mener, at skolesystemet, som jeg sagde, er virkelig godt, og jeg havde tid til at spille en masse. Desuden er vejret så dårligt, I ved det alle sammen, så jeg blev selvfølgelig meget indendørs.
Ja, vi bliver nærmest tvunget til at blive indendørs.
Ja, selvfølgelig, griner regali og fortsætter:
Det er derfor, der er så mange danske spillere, der spiller så godt.
Kan blive en af verdens bedste
regali har taget skriftet fra tier 1- til 2 nærmest problemfrit, da rumæneren stadig leverer flotte præstationer.
Det var derfor også naturligt, at Dust2.dk spurgte indtil, om han selv mener, at han kan blive en af verdens bedste spillere - og det kan han godt, mener regali.
Ja, men det vil tage noget tid. Som jeg sagde, føler jeg, at jeg lærer hver eneste dag. Men der er spillere - danske spillere - som jeg beundrer meget. En af dem er stavn. Han udpegede mig som en top 20-spiller sidste år eller i år, jeg kan ikke huske det. Så ja, hvis han har tillid til mig på det, så vil jeg også have tillid til mig selv, slutter regali.
Kl. 19:30 spiller OG og regali om en plads i hovedturneringen, når Apeks venter i en skæbnesvanger kamp.