hades og co. er nu klar til Gamers8 i Riyadh.

Polakker snupper sidste plads i Saudi-Arabien

Holdlisten til megaturneringen i Riyadh er nu komplet, efter 9INE vandt den sidste kvalifikation.

Det bliver 9INE, som skal dyste med 15 andre af de bedste hold i verden, når den pengetunge Gamers8-turnering til august skydes i gang i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh.

Det står klart, efter den sidste kvalifikation natten til torsdag blev afgjort, og her stod den afgørende kamp mellem 9INE og portugisiske SAW, som blandt andet sendte Astralis ud på vejen til finalen.

Faktisk skulle SAW vise sig at blive danskernes bødler, da de i kvartfinalen også sendte k0nfig og NIP ud af kvalifikationen.

9INE slog på vejen til kvalifikationsfinalen mandskaber som Spirit, Aurora og 1WIN, og i den afgørende kamp mod SAW var 9INE stærkest og tog sejren 2-1.

Dermed er holdlisten til Gamers8, hvor præmiepuljen er på 6,7 millioner kroner, komplet.

Deltagerne til Gamers8 er:

Danmark Heroic
Vitality
FaZe
G2
ENCE
GamerLegion
Apeks
Liquid

NAVI
fnatic
Falcons
Cloud9
Virtus.pro
Brasilien FURIA
Brasilien MIBR
9INE

#1(Med 0 svar)
13. juli 2023 kl. 13:06
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Spændende hvad Gamerlegion får samlet sig af hold.. Der skulle være rigeligt med bænket folk rundt omkring - særligt danskere, der måske burde få en chance!
#2(Med 0 svar)
13. juli 2023 kl. 22:01
JakobHelms
Bliver simpelthen forvirret hver gang jeg skal tælle Liquid med som et euro-mix. Det føles bare så forkert med det flag.

Tillykke til 9INE. Vildt at der ikke var én af de større orgs, der kunne stille op med et lineup der ikke blev sparket ud tidligt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.